Læsetid: 2 min.

Slagt de hellige køer

For første gang i ni år er der frihed til at gøre noget radikalt
7. januar 2002

Selvransagelse
Jeg græmmes når Keld Albrechtsen mødes med Kristian Dahl Thomsen for at aftale, hvem skal sidde i EU’s forfatningskonvent. På nåde af Det Store Fogh dyster Enhedslisten og Dansk Folkeparti om æren at repræsentere nej-siden.
Men kan man i det hele taget være en nej-person, i hvert fald ikke uden at det gør ondt et vist sted. Er det her møde ikke symptomatisk af den krise venstrefløjen befinder sig i, man stirrer sig blind på nejet og mister overblik, det større perspektiv. Forholdet til EU, i form at det forenklet nej, har været sagen der igennem alt for mange år har kanaliseret energien i en negativ retning. Man kunne forestille sig at EU’s åbenlyse mangler kunne behandles i henhold til holdninger, principper og endda fornemmelser.

Grænseoverskridende
Jeg fornemmer for eksempel at euroen er grænseoverskridende, spændende, og sjovt. At der ligger et stort arbejde herhjemme i at demokratisere de institutioner i Danmark der kontrollerer, påvirker, gør rede for, og tager initiativer til EU-beslutninger.
Ved at låse sig fast i en antikveret position er venstrefløjen skyldig i at give frirum til Dansk Folkeparti, og at svigte det ansvar venstrefløjen skal præstere. Venstrefløjen bør ikke være bundet af ideologier og dogme men af værdier såsom demokrati, retfærdighed, tolerance o.s.v. og det allervigtigste dynamik, fornyelse og kunst.
Rundt omkring i verden findes der en masse venstrefløjstiltag, i form af begreber som bæredygtighed, ikkevold, multikulturalisme, tolerance, retfærdighed, historiske ansvar. Der er organisationer, der arbejder for disse formål som Max Havelaar, Greenpeace, Attac, Læger uden Grænser, den økologiske bevægelse, venskabsforeninger og mange andre. Såkaldte NGO’er har vind i sejlene, men det frigør os ikke for et nationalpolitisk ansvar. Det politiske landskab er i opbrud. Socialdemokratiet må sejle sin egen sø. Et parti, der går hånd i hånd med Dansk Folkeparti, DF uden Krarup, Kjærsgård og Camre, og samtidigt vader rundt i et humanistiske sociale teknokratiske pseudoliberalisme fortjener ikke vores opmærksomhed.

Nye tanker, nyt blod
Der skal nye tanker til og i høj grad, nyt blod, nye tanker fremlagt i respekt, der søger forståelse og ikke sandheden. Jeg ville ønske, at den gamle venstrefløj kunne forny sig, for i enkelte sager har der været fine lysglimt.
Problemet er den historiske kendsgerning, at SF og Enhedslisten er opstået af ideologier, og den nye venstrefløj skulle gerne bygge på værdier, værdier som er i
omdrift, men er ikke sam-
let, værdier som retfærdighed, multikulturalisme, at værne om miljøet, at værne om hinanden. og et globalt livssyn.
Der er plads på den politiske arena og for første gang i ni år er der frihed til at gøre noget radikalt, selvransagelse må være øverst på dagsordenen. Og for guds skyld, skal vi ikke snart få slagtet et par hellige køer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu