Læsetid: 4 min.

Det store bankrøveri

Den meget Danske A.P. Møller-Bank laver lovlig revolution i banksektoren
2. januar 2002

Kommentaren - Nålestribet
NU HAR DE gjort det igen. Med rettidig omhu og før vi kan mærke følgerne af den bebudede økonomiske nedtur. Det handler om de dygtige folk i Danske Bank/A.P. Møller-koncernen. Den er ganske vist ikke en rigtig koncern men kun en ’gruppe’, for så skal de nemlig ikke aflægge et rigtigt koncernregnskab og dermed løfte sløret for de økonomiske oplysninger, som ikke vedkommer andre end dem selv, mener de – ikke engang deres egne aktionærer.
Men de har altså gjort det igen, disse dygtige folk. De har lagt op til et rigtigt stort bankrøveri. Oven i købet et, som er lovligt. Eller for at være helt præcis – en masse daglige bankrøverier gennem de kommende år. Røverier, som er ganske uvoldelige og uden anvendelse af våben. Dette med det uvoldelige er noget, vi danskere sætter stor pris på i disse terrorrist-tider, når det nu skal være. Og det skal det.
Den Danske A.P. Møller-Bank-koncern har bebudet, at de vil opkræve et gebyr på foreløbig ti kr., hver gang en erhvervskunde sætter et kontant beløb ind på sin bankkonto. Foreløbig skal ordningen kun gælde for erhvervskunder, dvs. det erhvervsliv, som både vor store, nationale kombinerede bank-, rederi- og industrikoncern og vor nye regering gerne vil gøre så meget for. Senere skal ordningen udvides, så også vi små privatkunder får lov til at betale for at overlade vore penge til banken. Måske endda til højere gebyrer.
Altså – én gang til: En bankkunde fra erhvervslivet skal fremtidig betale foreløbig ti kr. for at sætte et kontant beløb ind på sin egen bankkonto i Danske Bank.
Den blonde direktør Peter Straarup med det blå stålblik, hans direktion og hans bestyrelse har øjnet endnu en mulighed for at stille deres iver efter profit tilfreds. Nu vil de udnytte muligheden og øge indtjeningen, de dygtige folk.
Det er en revolution i den danske bankverden. En ændring af et basalt bankprincip.

DET VAR Morgenavisen Jyllands-Posten, der forrige lørdag bragte historien om de revolutionerende planer til torvs. Sandsynligvis som resultat af en bevidst læk eller sivning fra A.P. Møller-bankens dygtige ledelse, så den kan se virkningen i offentligheden af en sådan prøveballon. For det er dygtige folk i den koncern.
Foreløbig har virkningen været som ønsket. I medierne har den ikke vakt synderligt røre. Ingen barske kommentarer på lederplads i de store landsdækkende dagblade – endnu da. Men en skarp Poul Holck-tegning i Politiken. Det tyder på en sympatisk forståelse for besværlighederne i Den Meget Danske A.P. Møller-Bank-koncern.
De stakkels folk i koncernens ledelser har jo voldsomt besvær med at holde deres rekordstore milliardoverskud så langt nede, at vi andre ikke svimler over tallenes og reservernes størrelse. De gør sig jo stor umage. Derfor ingen skarpe kommentarer, ingen forargelse over sådanne bankrøverier ved højlys dag.
Fine, nålestribede bankrøvere skal jo også leve i vor trygge velfærdsstat. Straffrit. Plads til alle – alle der vil. Også i et borgerligt ledet land, der efter valget har ikke kun ét Socialdemokrati. Nu har vi til venstre og højre i Folketinget hele syv andre socialdemokratier, der kappes om at gå varmt ind for velfærdsstaten – som vor tidligere intellektuelle fremmedarbejder og kyndige, kvartdanske svenske iagttager P.O. Enquist kommenterede i sit blad Expressen efter at have oplevet det danske valg.

UDE I virkeligheden – dvs. i virksomheders direktions- og bestyrelseslokaler og blandt privatdanskere kunne man måske gøre sig sine tanker.
Er det rimeligt, at bankkunder – først erhvervskunder, senere privatkunder – skal betale gebyr for at sætte deres egne penge ind på deres egen konto? Er det rimeligt, at en kunde skal betale banken penge, for at give banken lov til at tjene penge på kundens egne penge?
Ude i virkeligheden er det jo reelt sådan, at bankerne har et monopol på betalingsformidlingen her i landet. Enhver lønmodtager må have en bankkonto for at få sin løn udbetalt.
Økonomisk kan ingen overleve uden at have en konto i en bank.
Bankerne er med andre ord i en monopolsituation i forhold til kunderne. Det er den, de nu udnytter, uden at ret mange andre end forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen kæfter op.
Og ham regner de store banker ikke for andet end besværlig efter adskillige kontroverser gennem årene. A.P. Møller heller ikke, eftersom det var ham, der under 1970’ernes slagsmål om Nordsø-olien i det daværende Handelsministerium var den embedsmand i centraladministrationen, der bød A.P. Møller mest modstand under forhandlingerne.

FORSKELLEN mellem bankernes indlånsrente og deres udlånsrente er den såkaldte rentemarginal, der finansierer bankernes omkostninger ved at forvalte folks penge. Den kan manipuleres på mange måder, men den har hidtil været tilstrækkelig til både at finansiere omkostningerne ved forvaltningen, dvs. service og spekulation, og udbytterne sammen med de talrige nye gebyrer.
Det betænkelige ved Danske Banks initiativ er, at det meget let spredes til de andre banker på grund af bankernes højt besungne, men begrænsede konkurrence.
Det kan føre til ny konkurrence. Men lur os, om ikke Nordea (tidligere Unibank) og andre store banker følger trop. Traditionelt er kundernes trofasthed over for deres bank stor: De bliver – og bliver til nar for deres egne penge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu