Læsetid: 2 min.

I Thatchers fodspor

Bekæmp den engelske syge – kræv indlicitering
Debat
14. januar 2002

Licitation
Danmark er blevet grebet af den engelske syge. Jernbanedrift skal udliciteres og helst privatiseres, så bliver den bedre og billigere, sagde Thatcher.
De gamle partier fra Socialdemokratiet til og med Venstre følger nu bevidstløst i hendes fodspor, selv om erfaringerne fra Sverige og ikke mindst England er katastrofale.
Når den private drift er brændt sammen for de private har passagererne måttet undgælde, alt medens staten er trådt til med redningskranse.
Det var tilfældet, da togdriften brød sammen for det private selskab Citypendeln i Stockholm, det var ligeledes tilfældet for det engelske Railtrack PLC , som i begyndelsen af oktober 2001 kom under statens kontrol igen, fordi skinnenettet var nedslidt, fordi landet havde oplevet svigt i sikkerhedssystemerne, togulykker og nedsættelse af hastigheden på over 170 strækninger. Profit gik forud for sikkerhed. (Hertil kommer så Arrivas helt specielle og kyniske strategi: Tog aflyses til fordel for busser. Firmaet elsker asfalt mere end skinner. )
Med disse erfaringer in mente spurgte jeg den forhenværende trafikminister Jacob Buksti, hvad ministeriet ville stille op, såfremt en evt. kommende privat togdrift på de kommende midt- og vestjyske baner brød samme, eller firmaet gik konkurs? Var der taget højde for et reserve-beredskab? Jeg fik ikke noget substantielt svar.

At løbe fra ansvaret
Men alle ved det: Tilbage er det offentlige dvs. DSB. At kunne løbe fra ansvaret er nerven i den privatretlige lære. Arriva kan til enhver tid smyge sig uden om de stillede krav ved at betale nogle uskyldige bøder som i England og Holland (en omkostning som man kan tjene ind gennem reduceret betjening) eller gå konkurs.
Vi står derfor over for et mere grundlæggende valg. Vil vi fortsætte udliciteringslogikken på et marked, hvor ethvert selskab – i den forbindelse er det fløjtende ligegyldigt om der er tale om et privat selskab eller et kommercialiseret statsligt selskab – kun kan effektivisere ved at skære løntimer bort til ugunst for betjeningen?

Løft for jernbanen
Eller vil vi kæmpe for et offentligt, demokratisk system, hvor passagerer, pendlerorganisationer og kommuner løbende har mulighed for at blive hørt og politikkerne kan gøres ansvarlige – i sidste instans? Den sidste model har vist sig succesfyldt og ført til et løft for jernbanen, hvis den kobles med moderne materiel og hyppige afgange. Øst-vesttrafikken er ét eksempel (der er ved at blive kvalt i sin egen succes), Lollandsbanen et andet.
Vi må kræve Arriva fyret, når vi konstaterer udbrud af den engelske syge i Midt- og Vestjylland. Alternativet er ikke en ny udlicitering, men indlicitering af DSB, der kan fastholde den eksisterende ekspertise, og hvor sikkerhed og ordentlig betjening går forud for profit.
Helt frigjort fra udliciteringens dumpningsspil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her