Læsetid: 3 min.

Danmark er skydeskive

Danmarks militær i Afghanistan øger risikoen for terrorisme, og Danmarks image som humanitært og retskaffent land er i mange øjne stærkt skamferet
6. februar 2002

Terrorisme
Danmark skal deltage med elitesoldater, F16-fly og diverse andet i krigen i og over Afghanistan. Beslutningen ligger i forlængelse af de danske regeringers håndtering af begivenhederne siden 11. september. Da denne håndtering har været analysefri og uden tegn på selvstændig holdning eller anvendelse af etiske principper har denne konkrete beslutning samme karaktér.
Man kan nok forstå daværende statsminister Nyrup Rasmussens panikreaktion – svøbt som den var i statsmandsretorik og landsfaderlige opfordringer til at nationen måtte stå sammen. Men der findes intet intellektuelt eller moralsk forsvar for at også den nuværende regering stiller sig bag det amerikanske forsøg på verdensdominans.
På nuværende tidspunkt må det imidlertid stå klart at den danske statsledelse tog fejl, eller blev pålagt af USA at tage fejl, på blandt andre disse punkter:
Der var ikke tale om et angreb på Vesten eller på vestligt demokrati; det var udelukkende et angreb på USA og på to symboler for kapitalismens og militarismens magt – områder hvor USA i bogstavelig forstand er enestående.

Én lov for USA...
Det blev fremstillet som om USA skulle ’svare’ på en grundløs provokation. Men 11. september kan også ses som andres ’svar’ på de dele af amerikansk politik, som vi sjældent hører noget om fordi USA er vor allierede eller måske en aktør vi og andre lande i stigende grad ser på med frygt:
Basesystemer, infiltration, kærnevåben, hemmelige operationer, Irak-krigen og sanktionerne, Mellemøsten-politiken, af CIA sanktioneret narkotikahandel, bistand med våben og torturteknik samt den specielle antagelse, der ligger til grund for den største del af USA’s udenrigspolitik, nemlig at der gælder en lov for USA og en anden for alle andre.
Der var ikke tale om et militært men om et civilt angreb, udført uden andre våben end knive og med civile fly, der ikke overfløj international grænse. Det var således panik at aktivere den 5. artikel i NATO’s vedtægter.
Der var ikke tale om at USA skulle ’gengælde’ og udøve ’selvforsvar.’
Der står intet i FN-traktaten, der støtter den type af selvforsvar som USA praktiserer ved bombningen af Afghanistan. Den tidligere og den nuværende udenrigsminister må vide at den ikke kan bære, og at FN’s højeste mål er at afskaffe krig.
Bush-regimet har i offerpsykologisk forstand skamredet den 11. september i en sådan grad at der er grund til at tro at andre motiver stort set lige siden har spillet en vigtigere rolle – måske til ny kold krig, hvor kampen mod terrorisme har erstattet kampen mod kommunisme.
Øget militarisme
Siden 7. oktober – en lige så vigtig dag som 11. september – tvinger denne ekstreme politik verden til at leve med risikoen for ’krig mod terror’ i mange flere lande (Filippinerne, Somalia, Iraq, Columbia, hvem ved), med CIA- virksomhed, hemmelige operationer, støtte til menneskerettigshedskrænkende regimer, voldsomt øget militarisme og potentielle krigslignende handlinger i henved 60 lande.
Vi tvinges til at leve med dårligere økonomi, mere global fattigdom, mindre demokrati og frihed, med militærtribunaler, tortur, og med at amerikansk lovgivning de facto praktiseres i en række lande, uanset at dette strider mod deres suverænitet og mod internationale normer.
Der er en betydelig fare for at Bush-regimets politik i USA og rundt om i verden allerede har skadet friheden, demokrati og civile rettigheder, menneskerettigheder og den enkeltes retsbeskyttelse og privatlivets fred mere end selve terrorangrebet den 11. september.

Tvivlsomt og uholdbart
Når den foregående og den nuværende danske statsledelse således fortsætter med at bygge sin krisehåndtering på forestillinger, som senere har vist sig højst tvivlsomme eller direkte uholdbare, og ikke ønsker at revidere dem i lyset af udviklingen siden da, er det let at forstå at Danmark nu også aktivt skal tjene militarismen istedet for den intelligente konflikthåndtering, og en egentlig humanitær indsats i Afghanistan.
Man må frygte at denne politik – også i lyset af galopperende fremmedfjendtlighed og nedskæringer i ulandsbistand – kan udsætte Danmark for terror i fremtiden.
I bedste fald må man gå ud fra at Danmarks image som humanitært og retskaffent land i mange øjne er stærkt skamferet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu