Læsetid: 2 min.

Dødedansen

Højrefløjen og venstrefløjen har sagt de samme ord og sunget de samme sange i mere end hundrede år
15. februar 2002

Højrefløjen og venstrefløjen har sagt de samme ord og sunget de samme sange
i mere end hundrede år

Gamle Danmark
I en lille, trang stue i Danmarks hus sidder et ældgammelt ægtepar og rokker i hver sin gyngestol. Helt godt har det aldrig været imellem dem. Men nu er det rivende galt. De skændes dag og nat, synger ud i luften, mumler, knurrer og snakker med sig selv.
»Der er et yndigt Land«, piber Far Højrefløj med spinkel, sprukken røst. »Der sad i fordums tid«, klynker han videre, rokker så det knager og drømmer om det gamle Danmark, det tabte Danmark, de trygge tider i det 20. århundrede – den skal komme tilbage, skal den!

En frejdig hymne
Ved hans side sidder Mor Venstrefløj med et højrødt strikketøj. Der er løbet et par masker. Det ser hun ikke for tårer. Og dog har hun sang på læben. En frejdig hymne til det røde flag, det røde blod og den friske vind – engang for længe siden: »Jeg har set Trælletoget med Tiden blive Mænd bagved Kampfanens Staal«, nynner hun og tørrer sine øjne. Med de ord møder hun alle sine nederlag, ryggen er rank, blikket er trodsigt, og gængerne går!
Ingen af Danmarks børn fatter en lyd af, hvad de to sidder og synger. Det gør ingen forskel. Gennem hele og halve sekler har de sunget det samme igen og igen. Hvad skulle få dem til at holde op?

Tale til nationen
Ind imellem rømmer de sig og holder en tale til nationen.
»De udstødte«, siger Far Højrefløj og tænder en god cigar, »Send dem ud med en skovl. De skal lære at bestille noget!«
Mor Venstrefløj rokker og ruller med øjnene: »De vil jo så gerne arbejde. Men de kan jo ikke. Det er så synd!«
»Luddovne samfundsnassere«
»Det er samfundets skyld!«
Mor Venstrefløj og Far Højrefløj nikker, som om de var enige. Og synger videre i samme toneleje – på hver sin melodi.
»Flygtninge og indvandrere« tordner Far Højrefløj. »Ud med dem.«
»Flygtninge og indvandrere« sukker Mor Venstrefløj, og nu er hun rigtigt bedrøvet. »De er så søde alle sammen. Stakkels forfulgte mennesker!«

Kulturberigere
Den gode kone får røde kinder. Der kommer liv i de rindende øjne: »De beriger jo vores kultur!«
»Nej, de gør ikke«, siger Far Højrefløj.
»Jo, de gør«, skriger Mor Venstrefløj.
»Nej, nej, nej!«
»Jo, jo, jo!«
»Landsforræder! Massemorder! Marxist!« Far Venstrefløj blæser foragtfuldt i det snehvide oberstoverskæg.
»Nazist! Racist! Elendige indre svinehund!« Mor Venstrefløj kigger strengt henover de runde John Lennon- briller.
Sådan har de talt til hinanden i mange, mange år. Imens går tiden og livet videre, verden forandrer sig – og Danmark med. Det opdager de aldrig, de to, opslugte som de er – af hinanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu