Læsetid: 2 min.

Dybe links, tak

Hvorfor DDF er imod dybe links er en gåde
Debat
26. februar 2002

Internet
I november 2001 vandt Danske Dagblades Forening (DDF) en retssag mod Intelligy Net. Deres byportal (http://www.aarhus.hvor.dk/) havde dybe links til forskellige netmedier. Intelligy Net var under konkurs da dommen faldt og mødte ikke op i retten. Om deres argumentation havde ændret dommen, er umuligt at sige, men dommen er forkert. Den er måske juridisk rigtig, men så må loven laves om.
Ifølge DDF’s direktør Ebbe Dal, skal det være helt slut med dybe links til danske dagblade. Efter den første retssag bebudede han at flere er på vej. Får han sin vilje, er det lidt af en navigationsdræber for internettet. Ebbe Dal ser dybe links som »nasseri« og et brud på ophavsretten.
Dybe links, som integreres i eget site, f.eks. i et frameset er selvfølgelig ’nasseri’. Teksten der linkes til, kommer til at fremstå som en del af sitet, og ikke som en del af publicistens site. Men det er som regel også kun glade amatører og dårlige wannabees der framer andres indhold. (Når nogen bruger frameset, præsenteres det eksterne indhold som en del af ens eget site. F.eks med egen menu og logo, men med andres indhold).

Præcis kildehenvisning
Et eksternt dybt link, der åbnes i en ny browser eller erstatter indholdet i browseren, er en præcis kildehenvisning – og ikke så meget andet. Henvisninger til en artikel i en trykt avis indeholder information om nummer, år, dato, sektion og side. Henvisningen er præcis.
Hvis en henvisning til en trykt tekst blev skrevet som ’Findes i Politiken’ – uden nærmere specifikation bliver den meget svær at finde. Den er upræcis. Det samme gør sig gældende på nettet. Et link til en forside på Politikens site gør ikke megen gavn, hvis brugeren skal finde en artikel der ikke findes der. Hvorimod et link direkte til artiklen gør den let at finde. Det er en korrekt og præcis kildehenvisning.

Relevant information
Når nogle laver en ressource og linker til forskellige medier, skabes der trafik på de sites der linkes til. Og endnu vigtigere, det bliver lettere for brugere, at finde de relevante informationer til et givet emne. Flere læser artiklerne, flere præsenteres for de reklamer der vises sammen med artiklen – DDF burde være glade. Så er det lige meget om ressourcen dækker et geografisk område, eller om det er et specifikt emne som kunst eller litteratur.
. Uden dybe links vil meget information forsvinde. Brugerne finder det ikke når det ikke er på sitets forside, eller tilgængeligr fra andre ressourcer.
I Godt Webdesign (s. 183) udtrykker Jakob Nielsen problemstillingen således: »Med en enkelt hoveddør og alle andre indgangspunkter aflåst, havner brugerne på startsiden uden egentlig at forstå, hvad dit websted har med deres mål eller udgangspunkt at gøre.«
»Dette er rigtigt, fordi startsiden aldrig kan være så specifik eller nyttig over for et bestemt problem, som den faktiske side, der beskriver produktet eller besvarer spørgsmålet. Ét minuspoint til dig.«
Med det omfang de fleste netmedier har – bliver det håbløst for brugeren at finde noget som helst.
Dommen og DDF’s holdning går lodret mod internettes logik og navigation. Almindelige brugere der ikke er fagligt uddannede eller nørder får svært ved at finde kvalitetsindhold på internettet hvis DDF får deres vilje. Og det er der ingen der vinder noget ved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her