Læsetid: 3 min.

Giv konventet en chance

Konventets resultat skulle gerne blive nogle håndgribelige oplægtil hvordan vi så organiserer EU bedst muligt fremover
Debat
26. februar 2002

EU
På torsdag sætter Henning Christophersen (V), Henrik Dam Kristensen (S) og Peter Skaarup (DF) m.fl. sig på deres pladser blandt de i alt 105 medlemmer, der er udvalgt til at deltage i det konvent der skal diskutere Europas fremtidige samarbejde. Tilsammen skal de 105 mennesker, der den torsdag mødes i Europa-Parlamentet i Bruxelles, repræsentere alle 15 medlemslandes parlamenter og regeringer, Europa-Kommissionen samt Europa-Parlamentet.
De danske repræsentanter skal sammen med det øvrige konvent forsøge at komme med ideer til indretningen af det fremtidige EU-samarbejde så det bliver mere nærværende, lettere forståeligt, og i højere grad svarer til borgernes forventninger. Det er ikke nemt, store spørgsmål skal vendes og alt er i princippet åbent for debat.

Traktat eller forfatning
Konventets resultat skulle gerne blive nogle håndgribelige oplæg til hvordan vi så organiserer EU bedst muligt fremover, og eventuelt hvordan vi udformer en gennemskuelig grundtraktat – eller forfatning om man vil.
Både Peter Skaarup og Jens Peter Bonde påstår i Information (hhv. 13. februar og 19. februar) at konventet helt sikkert ender med en ny EU-forfatning der beskærer dansk folkestyre, underminerer Grundloven og i stedet gør EU til en egentlig stat. Og desuden at hele konvents-processen blot er et forsøg på at få det til at glide ned.

Skræmmebilleder
Det er meget beklageligt at EU-modstanderne udpensler sådan et skræmmebillede allerede inden konventet har påbegyndt sit arbejde. Danske EU-modstanderne burde som alle andre se frem til konventet, da det grundlæggende er et forsøg på at skabe en større debat om snart sagt alle emner vedrørende EU-samarbejdet. Det er et tegn på, at medlemsstaterne tænker langsigtet og søger at foregribe begivenhedernes gang, for at undgå at samarbejdet udvikler sig vilkårligt og hen over hovedet på befolkningerne. Kun derigennem kan vi skabe overensstemmelse mellem borgerne og EU systemet. Og det initiativ kan ingen vel være imod.
Derudover vender Skaarups udlægning af hvad en eventuel ny forfatning ville betyde tingene på hovedet. En grundtraktat eller forfatning strider ikke mod Danmarks interesser, den er tværtimod klart i Danmarks interesse.
Vi ønsker netop, at EU får en gennemskrevet grundtraktat – eller EU-forfatning – der rydder op i det nuværende traktatgrundlag. En forfatning med solide liberale hegnspæle, der sikrer en åben og retmæssig forvaltning, der definerer arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene, og som indeholder et charter for menneskerettigheder der giver borgerne nogle basale rettigheder i forhold til EU.
Og vi kan lige så godt vænne os til det, vi skal til at diskutere forfatningsspørgsmålet og de andre store emner på EU-dagsordenen, specielt set i lyset af østudvidelsen. Der er nogle helt vitale opgaver, som vi kun kan løse i fællesskab. Det gælder f.eks. international terrorisme, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, asylpolitik, internationale økonomiske spørgsmål, det indre marked, udenrigshandel, miljø og fødevaresikkerhed.

Flertalsbslutninger
Vi skal have diskuteret Parlamentets rolle, som bliver central, fordi det er Parlamentet, som udgør det åbne rum blandt EU’s institutioner.
Vi skal diskutere om ikke der er brug for flertalsbeslutninger på flere områder i Ministerrådet, blandt andet fordi et EU med 25-30 medlemmer ikke kan fungere effektivt, hvis der skal være enstemmighed om alt. Sådan kan man ikke arbejde.
Kommissionens rolle skal også diskuteres, her mener vi at det er altafgørende at bevare en stærk og velfungerende Kommission, den sikrer den lige ret for store og små lande. Retten skal herske, ikke magten.
Og lige her til sidst, det er ikke første gang vi siger det, og det bliver garanteret heller ikke sidste, men der er altså ingen, og da slet ikke i Venstre, der er interesserede i nedlægge medlemslandende og overgive al magten til EU-systemet – eller nogle andre systemer for den sags skyld.
Vi er naturligvis ikke mindre interesserede i at kæmpe for Danmark og danske interesser end Nej-sigerne er, men vi er lodret uenige i, hvordan man gør det bedst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her