Læsetid: 2 min.

Intet lært på tankstationen

Mens nogle elever kommer for sent til timer, kan de samme elever godt finde ud af at komme til tiden på arbejdspladsen
Debat
1. februar 2002

Gymnasiet
Hanne Dam spørger 25. januar, om ikke gymnasiet er dårligt struktureret, siden gymnasieelevernes erhvervsarbejde går ud over deres forberedelse. For hun synes da, at det er godt, at de unge lærer livet udenfor skolen at kende. Samtidig påpeger hun dog mange problemer ved erhvervsarbejde, f.eks. sundhedsskader.
Også de unge, eleverne mødes med forbrugsopfordringer ud over alle grænser i tv, på gaden osv.; selv deres kladdehæfter har reklamer. Og det er klart, at forældre ikke kan betale de 1.000-3.000 kr, som elever forbruger om måneden til tøj, diskoteker, computergrej, musik, mobiltelefoner o.a.
Jamen, lærer eleverne ikke gennem erhvervsarbejde? Måske. De lærer bl.a. arbejdsgiverpolitik at kende: Samme dag, de fylder 18, bliver de fyret. Og de kan ikke få lov at arbejde kun én dag, for det besvær gider bageren eller kioskejeren ikke have, nej, tre dage eller intet; osv.
Det interessante er, at mens nogle elever kommer for sent til timer, kan de samme elever godt finde ud af at komme til tiden på arbejdspladsen.
Mange tror, at gymnasieelever går i skole fra 8-14; det holder ikke helt, for i gymnasiet har de 31-33 timer om ugen, der ligger mellem kl 8 og 16. Nogle skemaer kan ikke undgå at give eleverne mellemtimer.
Bagefter er der på skolen ofte lektiehjælp, frivillig idræt, musik, billedkunst, skoleteater, ikke sjældent hen på aftenen. Kommer deroveni spejder, musik, idræt, ungdomspolitisk arbejde og hvad eleverne (og ’samfundet’ ønsker, at de unge) engagerer sig i, samt erhvervsarbejde, ja, så er der ikke megen tid til forberedelse.
Fra samfundets side er gymnasiet udsat for flere og flere krav, bl.a. til skriftligt arbejde, som jo er en stor tidsrøver.

Umulige krav
Da gymnasiet fik en reform i 1987, opdagede man snart, at kravene til fagene var umulige at honorere. Jeg kunne selv her i Information (7-8. dec. 1991) påpege, at alene faget dansk havde brug for et halvt år ekstra. Gymnasiereformen er sidenhen blevet revideret, og om få år kommer der en ny.
Om den vil tage hensyn til forbrugersamfundets behov for at tømme de unges lommer, tvivler jeg på. Ser man på universiteterne, er kravet, at de studerende skal blive færdige på endnu kortere tid end hidtil, på trods af at også de har erhvervsarbejde og ikke sjældent er gift og har børn.
Skal elever forberede sig, sådan hyperideelt, er det næppe muligt i virkelighedens verden. På den ene side kan man derfor forlænge gymnasietiden med et år, dvs. gøre det fire-årigt. På den anden side kan man indskrænke antallet af fag; men hvilke skal ud?

Den går ikke
Man kan også skabe nye fag, som integrerer elementer fra nogle fag og derved reducerer timeforbruget. – Ja, der er selvfølgelig også muligheden at opsplitte gymnasiet i ét for dem, der kan klare kravene, og ét for dem, der ikke kan; men den går heldigvis næppe i Danmark. Dog, hvem ved, hvad en liberalistisk regering kan finde på?
Slækker man over én kam kravene til forberedelse og pensum, gad jeg nok høre, hvad universiteterne, seminarierne, arbejdsgiverne, forældrene og pressen, herunder Hanne Dam ville sige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her