Læsetid: 4 min.

Lad os bruge EU-konventet

Det vil være en glidebane for demokratiet at bede om hjælp fra EU, hver gang man synes, at Folketinget er på afveje
Debat
19. februar 2002

EU
Regeringen og unionsflertallet i Folketinget har bevidst udformet og tolket de danske undtagelser med det formål at få dem til at fremstå som umulige. Danmark deltager for eksempel i EU’s militærkomite, men må ikke deltage i fredsbevarende arbejde og minerydning organiseret og besluttet af FN.
Læs dog om det danske forsvarsforbehold igen. Der står ikke, at Danmark ikke kan deltage i minerydning eller fredsbevarelse besluttet af FN. Danmark deltager faktisk på livet løs i at fjerne miner i Afghanistan. Den slags skal vi naturligvis blive ved med. Vi deltager også i adskillige FN-aktioner, og det skal vi også blive ved med.
For JuniBevægelsen er det afgørende, hvorvidt aktionerne er besluttet af FN, eller hvorvidt de er et EU-tiltag.

Imod sammenblanding
Vi har fra første dag været imod en sammenblanding af EU og militær. Det kan være fredstruende, hvis EU selv vil beslutte, hvornår EU-soldater skal i krig. Det er ikke og skal ikke være staterne selv, men FN som beslutter, hvornår der laves fredsbevarelse.
Hvad skal vi så gøre, såfremt den finske general og leder af EU’s militærstyrke bliver øverstkommanderende for en aktion under FN- mandat.
Skal danske soldater så tage hjem? Nej, så vil vi opfordre Folketinget til selvstændigt at beslutte, at de danske soldater kan fortsætte fredsarbejdet, så længe der er et FN-mandat.
Det kræver for så vidt ikke nogen ny folkeafstemning, for der står intet om det i den danske forsvarsundtagelse.
Det diskuteres også, om Danmark kan ændre på det retspolitiske forbehold og deltage i udarbejdelsen af fælles mindsteregler for behandling af flygtninge. Hvorfor skulle vi det? Den danske regering deltager allerede nu i og kan frit fortsætte med at deltage i, udarbejdelsen af alle regler på flygtningeområdet, hvis Folketinget ellers giver lov til det. Men reglerne bliver ikke til lov i Danmark, før de er godkendt af det danske Folketing.
I vores vurdering er det en farlig vej at betræde, hvis man søger hjælp hos EU, når et indenrigspolitisk udspil går én imod. . Hvis EU’s Ministerråd overtager beslutningen, er der ingen vej tilbage. Ministerrådet kan i de fleste tilfælde træffe afgørelse gennem flertalsbeslutninger, men skal beslutningerne senere omgøres, kræves der altid først et forslag fra Kommissionen. Det kan i praksis være svært at opnå, og det vil i hvert fald være uden for Folketingets rækkevidde.
Selv om man er i mindretal i det danske Folketing, er det en dårlig idé at give mere magt til EU, for så fanger bordet, også når EU, som det ser ud til, får flere og flere højreregeringer. Sådan kan man ikke lege med demokratiet.

Mange modsætninger
I EU-parlamentet stemmer JuniBevægelsens medlemmer for de bedst mulige regler, også selv om vi i stemmeforklaringer siger, at vi ikke mener emnet bør være under EU-kompetence. Sådan er der mange modsætninger. Dem håndterer vi hver gang, uden problemer, og vi forstår ikke, at nogle vil kaste Danmark ud i en debat om danske undtagelser, mens hele Europa skal til at diskutere forfatning.
Unionsmodstandere bør nu koncentrere kræfterne om danske udspil til konventet og forberede den kommende folkeafstemning om en EU-forfatning, som vil blive overordnet den danske grundlov.
Vi skal ikke opgive modstanden mod, at vores folkestyre tømmes for indhold, fordi EU en gang imellem vedtager regler, der kan være bedre end vore egne love. Bedre love kan vi jo altid vedtage selvstændigt.
Kernen i modstanden er ikke indholdet i lovene, men et spørgsmål om, hvem der vedtager vore love. Er det vælgerne og de folkevalgte i Folketinget, eller embedsmænd og ministre bag lukkede døre i Bruxelles?
JuniBevægelsens modstand er grundlæggende demokratisk og europæisk. Vi vil kun lade internationale organisationer vedtage fælles mindsteregler på områder, hvor vi ikke selv kan lovgive effektivt. Kernen er: Mere eller mindre demokrati.

Demokratiet forsvinder
Det spørgsmål er hverken selvforherligende eller nationalistisk. Det e r tværtimod et fælleseuropæisk problem, at demokratiet forsvinder i Bruxelles. Tilmed er det et internationalt problem, når stormagten i Bruxelles fortsætter sin skadelige handels- og landbrugspolitik.
Peter Skaarup har i Information (den 13. feb.) ret i at meget tyder på, at konventets konklusion er skrevet på forhånd: At EU skal have en forfatning. Og oven i købet en forfatning, som bliver skrevet af jublende integrationister.
Stillet over for dette, vil vi i JuniBevægelsen i et tæt samarbejde med unionsmodstandere over hele Europa, arbejde for, at der kommer et alternativt udspil. Vi vil arbejde for, at europæerne får et reelt valg.
Vores model skal hverken fortsætte EU som den udemokratiske og centralistiske union, vi har i dag, eller løse problemerne ved at omdanne EU til en forbundsstat med egen forfatning. Tværtimod skal grundtanken være, at et stort antal beslutninger skal sendes derhen, hvor de hører hjemme, i de nationale parlamenter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her