Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
14. februar 2002


’Svipsere’ på finansloven
At tage af reserverne og spare på øststøtte og ulandshjælp påvirker ikke direkte den indenlandske efterspørgsel, som er afgørende for inflation, betalingsbalance og andre overordnede mål. Reelt er ’skattestoppet’ ufinansieret. Planlagte besparelser over fire år på 6,4 mia. på uddannelse blev kaldt en ’svipser’. Er ’skattestoppet’ også en ’svipser’ ?

Boye J. Haure, økonom, cand. polit.,
C.F. Richs Vej 103 H, 2000 Frederiksberg

Hvad er stor kunst?
8. FEB. – Kære Lisbeth Bonde. Har du et horn i siden på Maja Lisa Engelhardt? I din leder den 4. feb. om Statens Museum for Kunst langer du ud efter hende. »Den tvivlsomme billedkunstner« kalde du hende. Du har tidligere skudt på hende, i hvert fald en enkelt gang lige så direkte, en anden gang tydeligt nok men uden navns nævnelse. Så vidt jeg husker. Hvorfor? Hvis du synes hun er en så dårlig billedkunstner så ville det da være interessant med en argumentation i stedet for disse æselspark.
Du kritiserer forskellige skuespillere der optræder som omvisere på museet »og diverterer et bredt publikum med deres subjektive og ofte idiosynkratiske syn på dele af samlingen«. Hvis dit syn på Maja Lisa Engelhardt er objektivt, så fortæl os om det.

Jørn Lyng
Steen Blichers Vej 16, Horsens

SVAR: Maja Lisa Engelhardt er en talentfuld salonkunstner, der i kraft af den almindelige smagsdannelse spiller en uforholdsmæssig stor rolle på kunstscenen og museet. Som lyrisk abstrakt landskabsmaler betjener hun sig af et udtrykssprog, som hun i høj grad har lånt af sine kolleger, herunder Kehnet Nielsen, Per Kirkeby og hendes mand, Peter Brandes. Hun bidrager således ikke med noget originalt til kunsthistorien.
Lisbeth Bonde

Ungdommens flugt
8. FEB. – Mathias Pape sagde noget meget vigtigt i weekendens artikel om de frafaldne vælgere; systemet har brug for kritik. Og noget af den kritik er nødt til at komme fra den del af befolkningen, jeg selv tilhører: ungdommen. Vi kan ikke bare lade de andre om at vise deres holdninger, tro de har fundet den perfekte styreform og sætter al vores lid til demokratiet og vores folkevalgte organer. Vi er nødt til selv at føle ansvar og tage del i debatten.
Jeg blev fanget med det samme, da jeg læste artiklerne om de frafaldne vælgere, fanget i min egen flugt og dermed tvunget til at tage emnet op til overvejelse. Jeg føler selv, at jeg står lidt i et ingenmandsland, midt mellem flere partier. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste på min egen alder, der har det på den måde. Jeg mener ikke, vi nødvendigvis behøver at være medlem af et parti. Den tid, hvor man viste sit standpunkt ved aktiv partipolitisk deltagelse, er ligesom passé. Men vi er stadig nødt til at deltage aktivt i debatten. Vi må selv stå frem. Ingen andre gør noget for at tale vores sag. Vi har ikke råd til at flygte.

Kristiane Juul Johansen
Klostervej 36, 8680 Ry

Blodrus
11. FEB. – Bendt Bendtsens tåbelige behandling af en af dansk erhvervslivs større eksportsucceser er vel egentlig symptomatisk for en regering, der i sin ideologiske blodrus ikke formår at indse, at dens tiltag gradvist rykker fædrelandet stedse længere tilbage i forhold til videnssamfundets udviklingsakse – og dermed længere væk fra en eventuel, seriøs rolle i den moderne økonomi.

Jesper Hansen
Stengårds Alle 197
2860 Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her