Læsetid: 3 min.

Lav løn er ingen løsning

Problemet er ikke mindstelønnen, men kvalifikationer
Debat
5. februar 2002

Minimumsløn
Erik Bonnerup, formand for ’Tænketanken om integration’, har lagt et forslag frem om en lavere mindstebetaling for udlændinge. Mindstelønnen er nemlig for høj, hvis udlændinge skal ind på arbejdsmarkedet. Tankegangen er, at de der tjener mindst, tjener for meget.
Nu er det sådan, at arbejdsløshedsprocenten for indvandrere fra tredjelande i SiD er faldet fra cirka 44 procent i 1994 til cirka 15 procent i 2000. Det er sket uden at mindstelønnen har virket generende.
Spejlbilledet af faldet i arbejdsløsheden er at godt 37.000 (a-kasseforsikrede) flere indvandrere kom i arbejde. Altså en positiv udvikling. Men det er ikke nok.
Men det er et problem, at tæt på halvdelen af indvandrerne fra tredjelande i den arbejdsduelige alder står uden for arbejdsmarkedet, svarende til omkring 90.000 (tallene er afrundede og fra 1999). 10-11 procent af dem er under uddannelse, dvs. de forbereder sig på at komme ind på arbejdsmarkedet. 30 procent af dem er bl.a. hjemmegående mænd og kvinder (flest kvinder), som ikke modtager indkomstoverførsler. 11 procent er på førtidspension og lidt over 4 procent er på en tilbagetrækningsordning.
Det vil sige, at op mod 45 procent af indvandrerne eller cirka 40.000 personer som hovedregel næppe udgør en arbejdskraftreserve. Tilbage er små 45 procent som enten er midlertidigt uden for arbejdsmarkedet eller på bistandshjælp, svarende til godt 40.000 personer – det er især denne gruppe, som vi skal bestræbe os for at få ind på arbejdsmarkedet.
Mindstelønningerne kan ikke påstås at være høje, 85 – 90 kr. i timen. I SiD er der da heller ikke mange medlemmer der modtager denne relativt lave betaling, og de der gør, gør det ikke ret længe. Der er relativt flere kvinder der ligger på mindstelønnen. Mindstelønningerne fungerer reelt som indslusningsløn. Derudover har vi i fagbevægelsen en målsætning om at man skal kunne leve af den løn man tjener. Og det kan være svært nok, hvis man kun tjener mindstelønnen.

Et ’forkert’ efternavn
Bonnerups forslag er ikke tænkt igennem. For det første er det diskriminerende over for udlændinge – og specielt kvinderne.
Nedsættelse af mindstelønnen løser ingen problemer – men skaber nogle. For det andet ved vi, at også veluddannede udlændinge, der taler glimrende dansk har meget vanskeligt ved at få et arbejde, fordi de har et ’forkert’ efternavn. For det tredje vil det ikke fremme integrationen på arbejdsmarkedet, fordi der vil blive set skævt til disse ’løntrykkere’, for det er sådan de vil blive opfattet – forslaget vil gøre integrationen på arbejdsmarkedet endnu vanskeligere. For det fjerde, så er problemet ikke mindstelønnen, men kvalifikationer, og ikke mindst arbejdsgivernes tilbageholdenhed med at ansætte personer med et fremmedklingende navn.
Jens Vibjerg fra Venstre, formand for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, kommenterer i Information den 28. januar fagbevægelsens afvisende holdning til at sætte mindstelønningerne ned, med: »Det bunder vel i, at en del af fagbevægelsen har mere interesse i at hytte deres egne end at få fremmede ind«. Man må spørge om han ved, hvad han taler om.
I SiD har vi 22.000 medlemmer som stammer fra udlandet. Vi forsøger at få alle udlændinge der arbejder på vore overenskomstområder organiseret. Indvandrermedlemmer har krav på samme service som alle andre medlemmer. De er en del af vore ’egne’.

Vi gør noget ved det
Og faktisk gør vi noget ved sagen, altså at integrere de ’fremmede’ på arbejdsmarkedet. Vi har vedtaget et integrationsprogram, som ikke kun er et stykke papir, men som aktiviserer vore afdelinger og tillidsmænd for at fremme integrationen. Vi har projekter (projekt ’Med På Holdet’) kørende for at få de tungest ledige ind på arbejdsmarkedet, herunder indvandrere – enten i job eller i uddannelse.
Kort fortalt har vi en succesrate som er væsentlig højere end den almindelige aktivering.
Ikke mindst er det vigtigt at medarbejdere og ledelse i fællesskab formulerer en integrationspolitik som led i virksomhedernes personalepolitik. Dette kombineret med danskundervisning – helst på arbejdspladsen – og uddannelse, som tager sit udgangspunkt i den enkelte, er vejen frem. Rotations-ordninger vil kunne anvendes. Fattigdomsstrategien – lønsænkning – fører intet godt med sig.
Vi har ansat en særdeles kompetent indvandrerkonsulent – han er i øvrigt selv indvandrer, som rejser land og rige rundt og fortæller om hvordan barriererne mellem danskere og udlændinge kan nedbrydes, samt om projekt ’Med På Holdet’ og hermed om hvordan indvandrere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Når Jens Vibjerg udtaler sig som han gør, vidner det om mangel på kendskab til hvad f.eks. SiD foretager sig på integrationsområdet.
Det er meget nemmere at sige, at mindstelønningerne skal ned.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her