Læsetid: 2 min.

Logik ikke nok

Kravet om sammenhæng kan ikke alene afgøre, hvad der skal være sammenhæng imellem
20. februar 2002

Filosofi
Henrik Zinkernagel henviser i sin kronik den 13. februar til en kritik jeg har ført frem imod hans onkel Peter Zinkernagel og visse andre filosoffer for at bidrage til filosofiens elendighed ved at bruge formel logik som politiske normer. Dette synspunkt refererer Henrik Zinkernagel da også korrekt i begyndelsen af sin artikel. Men til slut skriver han: »Modsat hvad Kemp og anmelderne (af PZ sidste bog om Tilvante forstillingers magt) mener, så er den politiske norm langt fra kun et spørgsmål om logik.«
Men det har jeg jo netop aldrig ment. Derimod er det nøjagtig det, Peter Zinkernagel har hævdet. Og Henrik Zinkernagel siger selv det samme, når han fremstiller kravet om lige ret til alle som ren logik. »Logikken fortæller,« skriver han, »at det er irrationelt at skelne rettighedsmæssigt mellem folk, irrationelt ikke at arbejde for lige rettigheder til alle.« Læserens forvirring må være total.
Tillad mig derfor at citere passagen om Peter Zinkernagel i min kronik i Politiken den 29. november 2001: »Zinkernagel har løsningen: Vi må ændre muslimernes og vores egen tro til noget der er stærkere. Nemlig logikken og dens uomgængelighed forstået gennem logiske relationer.« Hvordan skal dette være en løsning på den aktuelle verdenskrise? Jo, »når man bekender sig til logikken og sund fornuft, så er der nemlig ikke noget at rafle om i omgangen med og respekten for andre mennesker. Der er ingen trossætninger der skal fortolkes. Det drejer sig om kontant viden, ellers bliver man til grin. Det er angsten for at blive til grin der skal redde os.«
I minibogen vender Zinkernagel sig imod filosoffen Humes overbevisning om, at vi ikke kan have objektiv viden om politiske formål. Men der er, erklærer den danske filosof, objektive politiske normer, dvs. en politisk logik, som vi bare nægter at se i øjnene, og det er derfor verden er af lave. Logikken siger, at når man laver magtkoncentrationer får man krige og økologiske katastrofer. Denne selvindlysede logik nægter vi. Derfor er vores situation »lige så grotesk som hvis fysikere ville drive fysik med tal, hvor to plus to indimellem er fem.«

Appel til fornemmelser
Zinkernagels kunstgreb består i at appellere til folks fornemmelser for, hvad der må være godt og demokratisk. Kan du lide magtkoncentrationer? Nej vel? Altså må opløsningen af dem være det rent logiske krav, der kan løse alle store politiske spørgsmål. Dog erkender Zinkernagel i interviewet: »Hvordan vi helt præcist slipper af med de politiske magtkoncentrationer og deres topledere hurtigst muligt, det har jeg desværre ikke noget konkret bud på.« Forklaringen er, som det hedder til slut i bogen, at politikere kun kan »overleve ved at opføre sig som tåber.«
Det er indlysende, at der ikke er filosofi uden sammenhæng i tankerne. Men Zinkernagel overser at kravet om sammenhæng ikke alene kan afgøre, hvad der skal være sammenhæng imellem.«
Peter Zinkernagel har aldrig svaret mig. Nu er så nevøen rykket ham til undsætning.
Gud bedre det!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu