Læsetid: 4 min.

Manden som ikke troede på Sverige

Den far, der dræbte sin datter Fadime, troede mere på klanens normer og krav end på det moderne samfund. Det bør vi lære noget af
Debat
21. februar 2002

Ære
I den berømte åbningsscene i Godfather kommer Bonasera hen til Don Corleone (Marlon Brando) for at bede om hjælp med en lille sag. »Jeg tror på Amerika«, er Bonaseras indledende eller mis-ledende ord.
Bonasera tror nemlig slet ikke på Amerika. Ikke længere. Amerika har svigtet ham.
»Jeg gik til politiet som en god amerikansk borger«, siger Bonasera til Don Corleone. »Hvorfor gik du til politiet?«, spørger Don Corleone. »Hvorfor kom du ikke til mig først?«.
Den lille sag, Bonasera vil have hjælp til, er et mord. Den lille pris, han må betale, er at bytte Amerika mod Familien. Frihed mod Æren. Politiet mod Gudfaderen. Det åbne samfunds retslighed mod den lukkede kreds’ loyalitet.
I det amerikanske miljø er Don Corleones ’Familie’ en kriminel subkultur, en parasitisk kreds af mennesker, som er sammensvejset af ubrydelig loyalitet indadtil og brydelig illoyalitet udadtil. Det forhindrer ikke, at der fortsat findes miljøer, hvor sådanne kredse er egentlige organisationer, som tilbyder fysisk beskyttelse eller social værdi. ’Stater’ som bevisligt fungerer. Retslighed som det lønner sig at være loyal overfor. Udenfor disse kredse er man retsmæssigt fredløs, socialt værdiløs eller i reglen næsten fysisk død.

Baseret på kontrol
Familien, stammen eller klanen (af hvilken mafiaen er en broderspecialiseret særart) er samfundsformer, som alle er baseret på en stærk intern social kontrol. Kontrollen forstærkes af blodsbånd eller blodsbåndet forstærkes af kontrollen. Forpligtelserne er uvilkårlige og entydige. Klansamfundet brødføder eller skyder sine medlemmer alt afhængig af medlemmernes loyalitet mod klanen. Hvis loyaliteten brydes, mister klanen styrke og konkurrenceevne. Den, som ikke er med, er imod.
Klanen er den slags samfund, som opstår, når mennesker ikke formår at håndtere kampen om de knappe ressourcer og åndlig magt på anden måde end gennem hårdt bevarede loyaliteters uafbrudte krig mod hinanden. Klanen er et samfund, som under svære ydre betingelser tilbyder sine medlemmer fysisk beskyttelse og social værdi, og prisen er entydige eller uvilkårlige forpligtelser. Hvis man svigter sine forpligtelser mod klanen, mister man både beskyttelse og værdi. En klan svigter man derfor ikke så let. I hvert fald ikke så længe man tvivler på, at der findes et liv uden for klanen.

Stærkere loyalitet
Faderen, som myrdede sin datter for ’familiens’ skyld; havde måske ikke engang nået det punkt, hvor tvivlen er mulig. For ham og andre mandlige medlemmer af familiekredsen synes det vigtigste at være at bevare loyaliteten mod et indført klansamfund for enhver pris. Den loyalitet er langt stærkere end forpligtelsen mod det svenske samfunds normer og værdier – for slet ikke at tale om forpligtelsen mod det enkelte menneskeliv.
Fadime blev myrdet på grund af den faste forestilling, at hendes liv som et frit og selvstændigt menneske udgjorde en hån mod det klansamfund, hun ’svigtede’. Faderen begik mordet udfra en forestilling om, at et mandligt klanmedlem skal bevare kontrol og loyalitet for at bevare beskyttelse og værdi.
Ikke mindst kontrollen over ’sine’ kvinders seksualitet. Kvindens seksualitet betragtes i mange klankulturer som det svage led i loyalitetskæden. Kvindens seksualitet er det, som indbyder til ydre angreb og frister til indre svig. Kvindens seksualitet er et forræderisk område, som bestandigt skal afpatruljeres.
I det perspektiv spiller det ingen rolle, hvordan Fadime har valgt at leve sit liv – eller med hvem. Det centrale forræderi var, at hun valgte selv.
Som alternativ til klanen er der ikke, som det antydes i debatten omkring mordet, et samfund hvor individet er frigjort fra sine forpligtelser. Ej heller et samfund som har frigjort sig fra behovet for ære.
Det moderne samfund er blot bygget på langt mere upersonlige forpligtelser, nogen gange så upersonlige at de kan være svære at få øje på. Nogen gange så svære at få øje på, at man tvivler på, om de overhovedet eksisterer.
I det moderne samfund kan behovet for ære derfor synes afskaffet (eller umoderne). Ære har nemlig med forpligtelser at gøre. Forpligtelser overfor det samfund man lever i. Ære kan man ikke tildele sig selv. Det kan kun tildeles af andre. Ære er andres værdsættelse eller tak.
Et samfund, som ikke længere tror, at det er nødvendigt med forpligtelser, har mistet betydningen af ære. Og har dermed heller ikke nogen forståelse for, hvad der i sidste ende holder sammen på et samfund.

Vage forpligtelser
Det, som adskiller vort samfund fra klansamfundet, er nemlig ikke, at vi afskaffer eller reducerer forpligtelserne i forhold til hinanden, men at vi formår at organisere dem i større målestok, fordeler dem på flere mennesker og indfører dem i en bredere retslig eller politisk ordning. Vi har udskiftet stærke forpligtelser overfor nogen få (familien, klanen) med vagere forpligtelser overfor alle (staten).
Fordelen ved en sådan udskiftning er, at vores behov for kollektiv beskyttelse eller social værdi langt bedre kan forenes med vores stræben efter individuel frihed.
Ulempen er, at alles langt svagere forpligtelser mod alle kan opfattes som ingen forpligtelser mod nogen. Specielt mennesker, hvis behov for beskyttelse og social værdi overstiger deres stræben efter frihed, kan derfor op til et vist punkt fristes til at bytte det moderne samfunds vage forpligtelser ud mod familiens eller klanens hårde linje.
Bonasera byttede Amerika ud med Godfather, fordi han ikke længere tror på Amerika. Fadimes far bytter ikke klanen ud med Sverige, for han tror ikke på Sverige. På Sveriges forpligtelser overfor ham. På hans forpligtelser overfor Sverige.
Det havde muligvis hjulpet, hvis det var tydeligere for ham, at også Sverige er et samfund bygget på forpligtelser.
Vi kan jo begynde med at sige det til os selv.

*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her