Læsetid: 3 min.

På markedsvilkår

Schades fikse, meningsløse udsagn om den seneste sæbe
18. februar 2002

Kulturelt
Hvorfor skal markedet aldrig fungere på kunstens vilkår? Jeg mener, hvorfor skal det altid være omvendt: Der er da mindst lisså mange muligheder i det modsatte scenario.
Tænk på – den smukke handel, det gode produkt, tid til fordybelse. Osten ta’r sin tid, som det hedder, men aldrig efterleves. Forretning for forretningens skyld.
Og svindel ville være et spørgsmål om stil: ’Afsløringen’ – véd kunstneren som regel – hører med, er en medregnet og faktisk nødvendig effekt i det samlede show.
Man kunne altså slippe for den sædvanlige flovhed, fortrængning eller selvgode (sentimentale) anger, når Kong Ego Smart fanges med fingrene i klirrekassen og eksponeres i prime time.
God svindel.
Selvfølgelig, Brian, vil der sikkert også hér opstå kliker, ’fedtlag’ og en mere eller mindre arrangeret afhængighed af offentlige ydelser.
Lad os bare tage én vision skråstreg version af et såkaldt privat erhvervsliv på offentlige skråstreg skattefinancierede støtteordninger.
Man kunne tænke sig, at f.eks. veje og broer, jernbanenet, havne og lufthavne blev stillet til rådighed af det offentlige.
Og at uddannelsen af arbejdsstyrken var ’gratis’. Og at der var hospitaler, førtidspensioner, revalidering, varmestuer og dagpenge til de nedslidte, de arbejdsskadede, de overflødige og de udstødte.
Og ville de så stille sig taknemmelige, med al den hjælp? Nope: Den dag, det bedre kan betale sig at rykke markedsteltpælene op, flytter de til Vietnam, Litauen eller Congo, hvor negre fåes billige.
Det ser ikke kønt ud.
Markedet er skønt i sig selv, jojoda: Loven om udbud og efterspørgsel – en skønhed som ren abstraktion og hæslig i praksis.
For et overkommeligt vederlag kan man gå hen i snart sagt hvertandet udlejede kælderlokale på gadehjørnerne i enhver større by og bolle en pige fra et fattigt skråstreg fattigere land i røven. ’Fordi der er et marked for det’.

Musik og nærvær
Og udgi’r noget større pladeselskab musik, fordi det er godt, formidler et nærvær, simpelthen, kvalificerer og ikke spilder lytterens tid? Nope, det drejer sig om at designe et produkt: Endnu et band i doop-i-doop-i-stilen med glatskinnende hud leverer nonsens i den manipulerede sendeflade.
Og om 50 år? Ville en kommerciel radiostation overhovedet overveje at poste penge i udsendelser på et så inferiørt sprog som dansk – som de færreste i øvrigt vil tale til daglig, når de går på arbejde i den lokale filial af den multinationale moder?
Pengene skal ikke bare tjenes, de skal også bruges. Ellers får vi ovenstående samfund.
Hvorfor skulle en Jens August Schade gå og sulte det halve liv – vi har da stadig Kommodetyven, Hjertebogen og Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet.
Var han gået efter indtægten og havde skrevet tekster for et reklamebureau, havde han blot spildt folks tid med fikse, meningsløse udsagn om den seneste sæbe.
Markedet på markedets betingelser er grumt. Lad os få det ind under Kulturministeriet!

Myren og græshoppen
Man bør erindre sig historien om myren og græshoppen.
Myren arbejdede, tjente penge, havde ikke tid til at holde sommer, mens græshoppen hellere ville spille violin og lege digter.
Og hvad skete der så om vinteren? Jo, myren sad dér, i sin lune tue med godt med føde fyldt i forrådskamrene. Den havde fortjent og i høj grad tjent sit.
Jaja, men hvad skete der så? Jo, den begyndte selvfølgelig hurtigt at kede sig. Så efter rigtigt at ha’ hygget sig, lunt og godt var der i skæret fra dens egne fortjenester, rejste den sig og åbnede døren udtil.
»Hey!« råbte den efter græshoppen, »kommer du ikke ind og spiller en sang?«
Og græshoppen havde jo øvet sig hele sommeren... .

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu