Læsetid: 2 min.

Franks frejdige fremtid

Balletrepertoiret er ikke ophidsende. Men den nye, gamle balletmester har skiftet ledelsesstil og vil have dialog
Debat
14. marts 2002

Kommentar
»Den nye generation af instruktører og lærere vil få en ilddåb og et ansvar,« sagde den kommende balletmester Frank Andersen, da han med oprullede jakkeærmer og fremtidssyn præsenterede planerne for sin nye treårige cheftid ved Den Kgl. Ballet.
Frank Andersens facon var åben og entusiastisk – sådan som han også profilerede sig, da han var balletmester 1985-94, blot i en mere ledelsesbevidst udgave.
Han udnævnte i hvert fald prompte danserne til repertoiremødets egentlige hovedpersoner – »det er jo jer, det drejer sig om.«
Meget tyder på, at det netop er kommunikationen med danserne, der er vigtig, hvis korpsånden overhovedet skal kunne genskabes. Turbulensen med fire balletmestre på otte år har arret kompagniet – dårlig stemning, uhomogent korps, manglende talentpleje og forfald i Bournonville-arven. Blandt andet.

Afslibning
Selve repertoiret for 2002/03 er ellers ikke ophidsende. Det eneste nyskabende er svenskeren Pär Isbergs børneballet Hans og Grethe. Teknisk set får danserne desuden mulighed for en tiltrængt afslibning med Bournonvilles Konservatoriet, Flindts Enetime og Landers Etudes, men nysgerrigheden efter ny ballet skal blot stilles med tre 80’er/90’er-værker af Godanis, Maillot og Forsythe.
Handlingsballetterne falder derimod tungt. Neumeiers monumentale Odysséen fra 1995 giver en fin dansechance til 50 dansere, og Onegin overvintrer berettiget. Til gengæld er det sværere at forstå valget af den afdankede MacMillan-tåreperser Manon fra 1974 – selv om den får ny scenografi af Mia Stensgaard.

Generationsskifte
Egentlig ville balletmesteren hellere tale om kompagniets nødvendige generationsskifte end om netop næste års temmelig hurtigt lagte repertoire.
»Vi skal finde ud af, hvem der er den næste generations Bournonville-instruktører,« sagde Frank Andersen med en kærkommen invitation til dialog om det ellers så forkætrede patent på Bournonville.
»Jeg har talt med Lloyd Riggins i Hamburg og Nikolaj Hübbe i New York om at prøve at sætte Bournonville op, måske i efteråret 2003. Og allerede næste sæson vil solodanseren Thomas Lund og karakterdanseren Lis Jeppesen forsøge sig som Bournonville-instruktører sammen med Anne Marie Vessel Schlüter i Konservatoriet.
Desuden kommer Sorella Englund tilbage med kurser i drama.«
Dermed forklarede han også, hvorfor han vil vente med nye Bournonville-bud til 2003/04, forud for festivalen, der skal fejre Bournonvilles 200 års dag – planlagt til 11.-20. februar 2005. Til gengæld skaber Tim Rushton en helt ny Napoli til Nyt Dansk Danseteater, der gæstespiller på Stærekassen til juni 2003.
Men Andersen gør bestemt også klogt i at tænke i nye og store linjer, hvis han virkelig skal opfylde sin gentagne, officielle vision. Dén om, at Den Kgl. Ballet skal være et af de fem bedste i verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her