Læsetid 2 min.

Hærværk mod ophavsretten

Har danske forfattere ikke på linje med alle andre producenter krav på at få penge for deres varer?
11. marts 2002

Snydt
Jeg gik for en del år siden på et kursus i manuskriptskrivning, som Statens Filmskole afholdt. Her gik jeg sammen med de to brødre Thorsboe, der må siges at have haft nytte af kurset. I hvert fald har de vist stort talent for at skrive tv-dramatik. Vores lærer dengang, Neville Smith, sagde altid, at enhver film blev født gennem en skrivemaskine.
At der bag succeser som Rejseholdet, Landsbyen og Taxa først og fremmest ligger et stykke regulært forfatterarbejde, er der næppe mange seere, der tænker over. At der i det hele taget ligger forfatterarbejde bag det meste dramatik og underholdning, ja, selv reklamer, er nærmest usynligt. Der fokuseres på instruktører og navnlig skuespillere – meget forståeligt, der er ikke så gode billeder i en forfatter, der sidder ved en computer, som der er i et smukt menneske.
I det moderne samfund er evnen til at kunne formulere sig skriftligt blevet én af de helt afgørende kvalifikationer. Den nye verden af sprog, der med it-teknikken har åbnet sig, er et resultat af kunstnerisk arbejde, selv om det måske ikke er det første, man forbinder med f.eks. Bill Gates og konsorter. Men at fremstille computersoftware er altså forfatterarbejde, ganske som romanskrivning. Det er derfor også på samme måde som andet kunstnerisk arbejde omfattet af ophavretsloven. Det er der ganske vist strid om, for arbejdsgiverne forsøger med alle midler at få kontrol med de kreative produkter.
Med dette i mente er det egentlig en underlig stenalderdebat, der kører omkring beskæringen af forfatternes bibliotekspenge, der jo er et vederlag for gratis udlån af deres produkter. Noget, enhver borger i princippet burde finde ret og rimeligt, eftersom ingen ønsker at arbejde gratis mod deres vilje.

Tabt anseelse
Man kan roligt sige, at det er gået forfatterne, som det før er gået pædagoger og sundhedsarbejdere: De har tabt anseelse i befolkningen. Navnlig på grund af en presse og en journaliststand, man kunne mistænke for at hade, (eller misunde?), deres nære slægtninge, forfatterne.
Desuden har en del kulturskribenter og forfattere af grunde, man kun kan gætte på, benyttet lejligheden til at håne deres kolleger og nærmest udstillet dem som forkælede, grådige pattebørn, der kræver offentlig forsørgelse, fordi de har skrevet en bog eller to. Mig bekendt har ingen forfatter nogensinde krævet noget sådant. Så hvorfor beklikke dem? Desuden blander de samme kritiske kolleger områder som Statens Kunstfond, legater, råd, nævn og lignende ind i debatten, skønt disse, stik imod kulturministerens erklærede hensigter, stort set har undgået sparekniven.
Brian Mikkelsen er nu så opsvulmet af hvepsestik, at han er begyndt at trække i land. Men alt dette frem og tilbage rokker ikke ved det grundlæggende problem, nemlig at danske forfattere har mistet deres borgerrettigheder ved lov, så de i modsætning til alle andre producenter ikke kan forhandle prisen på deres varer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu