Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
16. marts 2002


Kongehus og islam
10. MAR. – Den 7. marts i dette herrens år – undskyld, 2002 efter vor tidsregning, som er dikteret af en nærmest ubrudt række af mandsdominerede imperialistiske regimer, der med reference til det følgende har misbrugt en velmenende monoteistisk religions skæringsdato og legitimitet – blev den skæbnedag hvor Mona Sheikh skrev et indlæg, jeg kunne erklære mig helt og aldeles enig i.
Kongehuset – lad os slippe for det teater. Der er underholdning nok, og rigeligt med ambassadører for Danmark, som vel at mærke ikke bygger på forkvaklede principper om arvefølge samt fortabelse af ytrings- og religionsfrihed.
De penge vi sparer, kan vi så bruge på at udbrede demokratiet til resten af verden. Vi kunne f.eks. sende valgobservatører og demokrati-eksperter til Pakistan, hvor der så vidt vides snart skal afholdes valg.
Men her er det så at vandene sandsynligvis skilles. For på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i De radikale - København i 2001, støttede Mona Sheikh en kandidat til Borgerrepræsentationen, der syntes at en islamisk stat i Pakistan ville være for fed. MS forsvarede kandidaten, der senere blev valgt ind i BR, med, at der var tale om forfølgelse fordi vedkommende var muslim. – Så hvis man er radikal og muslim er det altså i orden at være tilhænger af islamiske stater, så længe det bare ikke er i Danmark? Man fristes til at stille spørgsmålet om ikke de cirka 2,17 milliarder mennesker der lever helt uden politiske rettigheder, og hvor grundlæggende civile frihedsrettigheder i udbredt omfang nægtes, ikke er en smule mere interessante end Prins Henriks ret til at vælge andet end den evangelisk-lutherske trosretning?

Simon Espersen
Godsbanegade 14, København V

Ikke let at være miljøminister
11. MAR. – Indkøb af billig el fra Skandinavien i 1990 blev besluttet af en borgerlig, dansk regering – den kan man jo ikke klandre. At denne billige strøm ’uheldigvis’ sænkede Danmarks totale CO2-udslip dét år, var kendt af nævnte regering – men den kan man jo ikke klandre.
Det står H. C. Schmidts EU-kolleger frit for at tage udgangspunkt i et vilkårligt år i nyere tid ved tildeling af CO2-kvoter, da EU er et liberalt foretagende – så EU kan man i hvert fald ikke klandre.
Schmidts nylige sejr over for EU-kollegerne bygger blandt andet på et dansk kvotetildelingsforbehold fra 1998. Den daværende miljøminister fra 1998 sidder nu i opposition – her er omsider én, der kan få skylden.

Jesper Hansen
Stengårds Allé 197, Søborg

Erhard Jakobsen
12. MAR. - »Han nåede, hvad han ville«, siger Mimi om sin far. Han forhånede sit ophav og har hadefuldt bidraget til udskydelsen af dansk socialisme. Nu råder menneske- og miljøfjendtligt skrabsammen i Danmark.

Erik Kolling Andersen
Esby Bygade 8
8420 Knebel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her