Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
15. marts 2002


Kvæl ikke aftenskolerne
Den 20. marts vil regeringen fjerne grundlaget for, at vi har råd til at gå på aftenskole. Fru Hansen får ikke længere råd til at gå til keramik eller gymnastik, for prisen vil blive op mod fordoblet.
Hvad tænker de dog på? Aftenskolerne er med til at binde vores samfund sammen, gøre det menneskeligt.
Her mødes vi med vores interesser. Her lærer vi nyt. Vi skaber kontakter, tuner vores arbejdsbebyrdede, eller arbejdsløse kroppe. Her mødes advokaten på lige fod med husmoren.

Dorte Lykke Holm, Ahornsgade 6, Kbh. N

EU’s miljøansvar skal tages alvorligt
13. MAR. – Det kommende topmøde i Barcelona er blevet udråbt til mødet, hvor den europæiske energisektor for alvor skal liberaliseres, og hvor økonomien i EU skal gøres bæredygtig. Men midt i energi- og økonomieuforien, er et vigtigt punkt nærmest blevet overset – den miljømæssige dimension af bæredygtigheden.
Ved topmødet i Cardiff i 1998 opfordrede det Europæiske Råd EU’s ministerråd til at lægge en strategi for, hvordan man sikrer en effektiv integrering af miljøhensyn inden for forskellige politikområder. På topmødet i Gøteborg var erklæringen entydig: Der skal mere fokus på miljøet i EU. Men siden er der ikke sket meget.
Kommissionen har i sin rapport om Lissabon-strategien til et bæredygtigt EU, givet den miljømæssige del af bæredygtigheden en meget stedmoderlig behandling. På centrale områder som landbrug og fiskeri mangler Kommissionens rapport at tage stilling til de miljømæssige aspekter af den bæredygtige udvikling.
Europa-Parlamentet insisterer derfor på, at Barcelona-topmødet skal tage sine miljøforpligtelser alvorligt. I anbefalingerne til ministrene forud for topmødet, har vi i Parlamentet lagt vægt på, at den miljømæssige dimension af EU’s arbejde med bæredygtighed skal styrkes kraftigt.
Der bør gennemføres en konkret handlingsplan med målsætninger og en tidsplan for opfyldelse af målene i landbruget, fiskeripolitikken og en samlet kemikalielovgivning.

Torben Lund
MEP (S)

Kulturblindhed
10. MAR. - Japanerne jublede over deres sejr over USA i 1941 ved deres folkeretsstridige angrebskrig mod militærbasen Pearl Habor. Til gengæld var deres sorg og uforståenhed monumental, da amerikanerne brændte alle deres smukke byer af med hundredtusindvis af uskyldige ofre. Pga. kulturel blindhed kunne japanerne umuligt se en sammehæng mellem ders folkeretsbrug og deres ødelagte land.
Informations temanummer 9. marts om terror viser, at NATO har præcis samme kulturblindhed. Man finder på alle mulige uvedkommende »forklaringer« på terrorangrebet på USA 11. september undtagen den rette, nemlig at det skyldes NATO’s folkeretsbrud. Afrikanerne syd for Sahara er fattigere end nogen andre, men begår ikke terror, fordi der ikke sker folkeretsbrud mod dem. Hvis NATO holder op med at bryde folkeretten, vil der ikke komme flere store terrorangreb på NATO’s territorium.

Iver Hagel-Sørensen
Hyltebjerg Allé 78A S/M
2720 Vanløse

Ros til Stilling
9. MAR. – Informations udadvendte journalist Oliver Stilling skal have stor tak og meget ros for sin meget sobre dækning af Kvinder i Sorts demonstration 8. marts. Nu venter jeg på den dag, hvor kvinder under pensionsalderen ophører med at reproducere patriakatet og bliver aktive i fredsbevægelsen.

Holger Terp
Strandbyparken 4, 1 tv
2650 Hvidovre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her