Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
4. marts 2002


Grotesk at ophøje ministeren til tyran
22. FEB. – Der er næsten ingen grænser for, hvor stor betydning vi forfattere tillægger os selv og vore værker. Vi skal rigtigt rokke ved det bestående! Men når det kommer til stykket og realiteternes verden, nemlig vores eneste nogenlunde faste indtægt – bibliotekspengene – så er den ikke mere fast end min bløde bagdel. Helt grotesk bliver det, når min gode kollega Jytte Borberg (Information 19.02) ophøjer kulturministeren til en mægtig tyrannisk kulturfjende, som ikke skal få lov til at holde os nede – som om mandens mission er at bekæmpe kunst og litteratur. Nej, sagen er jo bare, at stakkels
Brian med ét mærkede den store grønthøster køre hen over sit ministerium.
Jeg kan i øvrigt ikke se, hvorfor politikere skulle sætte kunst og litteratur højere end andre mennesker i dette land. Og at vi forfattere lader folketinget skalte og valte med vores indtægt, siger kun noget om hvor naive vi er, og hvor dårligt vi organiserer os.

Per Gammelgaard
Branths Plantagevej 55
9381 Sulsted

Bland mig udenom!
23.FEB – Klavs Birkholm har rodet sig ud i en diskussion med Klaus Rifbjerg om kulturradikalisme. Det slipper han ikke særligt godt fra. Men derfor behøver han da ikke at blande mig ind i sine påstande om en dansk guldalderromantik, hvor jeg slås i hartkorn med Jesper Langballe og Bendt Bendtsen (22/2).
I min deltagelse i den politiske debat går der en lige linje fra Oprør fra midten til min nye debatbog Udviklingens ulidelige skævhed, og den linje har intet med dansk guldalderromantik eller Langballe og Bendtsen at gøre. Jeg skal derfor anmode Birkholm om at holde mig ude fra sit eget forvirrede forsvar i debatten med Klaus Rifbjerg.

Niels I. Meyer,
Grønnevang 55,
2970 Hørsholm

Et hjertesuk!
24. FEB. – Da Dansk Folkeparti abonnerer på udklip, har jeg haft lejlighed til at læse reaktionerne på det interview med mig, der blev bragt i Information den
9. februar.
Måske skulle det ikke forbavse mig. Måske skulle jeg være forberedt på den massive forargelse og uforstand, der præger de fleste indlæg. Alligevel har jeg lyst til at sige:
Hvad angår de decideret partipolitiske udladninger har jeg ingen kommentarer. Tilhængere af Enhedslisten, SF og de radikale har naturligvis en slags professionel interesse i at råbe op og pege fingre. Men til de andre kan jeg ikke lade være med at rette opfordringen: Prøv dog for en gangs skyld at lytte og dermed at fatte anliggendet.
I er ikke fordømt til denne forhærdede mangel på forståelse. I har faktisk muligheden for at søge at begribe, hvad jeg siger.
Hvorfor dog ikke for een gangs skyld og til behagelig afveksling benytte sig af muligheden?

Søren Krarup
Seem, Ribe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her