Læsetid: 2 min.

Logik er mere end formel logik

Vi bør forsøge at indrette os med så små magtkoncentrationer som muligt
1. marts 2002

Politisk filosofi
Peter Kemp understregede i sit indlæg den 20. februar at politiske normer ikke har noget med logik at gøre. Konklusionen er oplagt, når man som Kemp mener at logik – som det man nødvendigvis må respektere i rationelle diskussioner – er identisk med den såkaldte formelle logik (der handler om at man ikke må modsige sig selv). Ifølge denne overbevisning kan politiske normer højst være en trossag. Hermed er den rationelle filosofis rolle i politik praktisk taget udspillet – Kemp taler med rette om filosofiens elendighed – for hvorfor skulle den ene filosofs politiske tro dog være bedre end den andens?
Overfor denne tankegang har Peter Zinkernagel i sin bog bog Tilvante Forestillingers Magt pointeret at filosofiens elendighed præcis skyldes, at man ikke har opdaget at logik faktisk er mere end formel logik. At det altså ikke er nok at undgå selvmodsigelser hvis man vil diskutere politik rationelt. F.eks. er der en logisk relation mellem politik og personer i den forstand, at vi ikke kan benægte at politik handler om personer uden at vrøvle, uden at afskaffe betydningen af de begreber vi snakker om. Ligeledes kan vi ikke benægte at personer kan og bør have rettigheder, uden at afskaffe betydningen af begreber som 'personer' og 'bør'.
Derfor kan vi ikke diskutere politik rationelt uden at forudsætte at politik bør respektere personers rettigheder. Og da vi ikke har nogen gode grunde til at identificere personer med en bestemt gruppe, så ved vi også at formålet for rationel politik må være en bestræbelse på at alle personer har de samme rettigheder. Eftersom magtkoncentrationer betyder at visse folk har flere rettigheder end andre, bør vi derfor forsøge at indrette os med så små magtkoncentrationer som muligt (se også kronik af undertegnede fra den 13. februar).

Erfaring er og lytten
Kemp og andre har selvfølgelig ret i at logik ikke er nok. I vanskelige politiske situationer må vi nødvendigvis støtte os til både dyrtkøbte erfaringer og en demokratisk lytten til modparten. Men det kan næppe være en ulempe, hvis vi bliver opmærksomme på at der faktisk findes en objektiv politisk norm som ikke står til diskussion.
Moral ses ofte som værende i modsætning til rationalitet. Således vil mange sympatisere moralsk med lighedstanken, mens de samtidig forestiller sig at det er rationelt legitimt at give førsteprioritet til egne økonomiske (og rettighedsmæssige) interesser. Den politiske norm understreger at et sådant modsætningsforhold mellem moral og rationalitet er misforstået. Dermed er der ingen undskyldninger, af hverken moralsk eller rationel art, for ikke at arbejde for lige rettigheder til alle. Det betyder også at man kan give en rationel, og ikke ’blot’ moralsk fordømmelse af f.eks. grækernes slaveri, nazismen, og regeringens u-landspolitik (uden sammenligning i øvrigt).
Kemp anklagede filosofien for ikke at have nogen samfundsmæssig gennemslagskraft. Men manglen på gennemslagskraft er jo ikke så underlig, så længe man i filosofi kan slippe afsted med at mene hvadsomhelst, når bare man ikke modsiger sig selv. I en verdenssituation hvor der i den grad er brug for omtanke, er Peter Zinkernagels forslag derfor en ny mulighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu