Læsetid: 3 min.

Sjusk med kilder

Debatten om, hvordan vi får integreret de mange flygtninge og indvandrere, bør foregå på et oplyst og sagligt grundlag
Debat
26. marts 2002

Politik
»Regeringen sjusker med tallene« kunne man læse i Informations spalter den 14. marts. Ved nærmere granskning af artiklen er jeg nået til den konklusion, at Information sjusker med sine kilder og bringer urigtige oplysninger. Det er ærgerligt.
For det blokerer for en åben og fordomsfri debat om, hvordan vi bedst muligt får integreret flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
Artiklen handler om det talmateriale, der ligger til grund for regeringens forslag om starthjælp til flygtninge.
For det første påstås det, at regeringen har regnet med en månedlig husleje på 4.000 kr. i eksemplet med en enlig med to børn, og at regeringen rundhåndet har omregnet det til en årlig husleje på 40.000 kr. Til det er der blot at sige, at der i det offentliggjorte materiale slet ikke står noget om husleje. Jeg kan til almindelig oplysning fortælle, at der for den nævnte familie er regnet med en årlig husleje på 40.000 kr.

Bekendtgørelsesstof
For det andet påstås det, at der er fejl i et regneeksempel, hvor en familie med fire børn tildeles særlig støtte på 4.080 kr. Det eksempel er ikke desto mindre korrekt, fordi reglerne for særlig støtte er forudsat ændrede, så også forsørgere med særlig høje boligudgifter og/eller mange børn kan få særlig støtte uanset tidligere indkomst. Særlig støtte er bekendtgørelsesstof. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
For det tredje påstås det, at den lave ’starthjælp’ også er beregnet til gamle flygtninge, der ikke har optjent ret til folkepension. Det er forkert.
For flygtninge gælder det, at de får opholdstiden i hjemlandet og i andre lande, hvor de har haft opholdstilladelse som flygtning, medregnet når deres pension skal fastsættes.

Urigtig påstand
Endelig bliver regeringen beskyldt for at vildlede, fordi vi sammenligner indvandrere fra EU og USA med indvandrere fra tredjelande. Påstanden er, at sammenligningen ikke holder vand, fordi EU-borgere skal forlade landet, hvis de mister deres arbejde.
Det er simpelthen ikke rigtigt. Som EU-borger kan man sagtens blive i Danmark, hvis man har et forsørgelsesgrundlag. Arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp kan godt udgøre et sådant forsørgelsesgrundlag.
Der kan ikke ske hjemsendelse, hvis den pågældende lovligt har boet her i landet i mere end de seneste tre år.
Tallene er derfor korrekte og skal blandt andet illustrere, at de personer, der kommer til Danmark, har en meget forskellig baggrund. Personer fra EU og USA har således generelt et højere uddannelsesniveau, og kommer primært til Danmark for at arbejde, hvorimod personer fra tredjelande primært kommer hertil som flygtninge eller er familiesammenførte.
Tallene bekræfter derfor blot en velkendt udfordring – nemlig at det er langt sværere at integrere personer fra tredjelande end andre indvandrere, og at disse problemer er vedvarende på sigt, i og med at personer fra tredjelande i mindre omfang forlader landet. De stærke indvandrere forlader landet igen, hvorimod indvandrere med mindre gode arbejdsforudsætninger bliver her.
Jeg kan kun beklage, at man ikke har fundet det umagen værd at efterprøve de påstande, der fremsættes i artiklen, så debatten om, hvordan vi får integreret de mange flygtninge og indvandrere, der kommer til landet, kan foregå på et oplyst og sagligt grundlag.

SVAR: Den artikel, ministeren omtaler, refererer en kritik fremsat af to socialforskere, Simon Thorbek og Morten Ejrnæs, og de må selv kommentere den indholdsmæssige side af sagen.
Men at Information ikke har søgt ministerens kommentar til kritikken passer ikke. Allerede den 22. februar fremførte forskerne en lignende kritik under overskriften »Regeringen pynter på udlændinge-tal«, og Information forsøgte forgæves i de tre uger, der gik mellem de to artikler, i flere omgange at få Claus Hjort Frederiksens svar på spørgsmål om beregninger og tal – dels ved telefoniske henvendelser, dels med spørgsmål sendt på e-mail, første gang allerede den dag, den første artikel var i avisen.
Ministeren har således haft en række muligheder for at svare på kritikken.
Jens Nielsen, indenrigsredaktør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her