Læsetid: 1 min.

Tonedøv jobpolitik

Det bør være muligt at vise en smule tillid til vore nye landsmænd
Debat
9. marts 2002

Integration
Nu hvor kvinder og mænd betales lige for identisk arbejde, virker det fantastisk, at Bertel Haarder og Claus Hjort Frederiksen vil lade indvandrere arbejde for erhvervslivet i et helt år, uden anden betaling end kontanthjælpen. Det er sikkert en glimrende fidus for virksomhederne, hvis de vil holde prisen på deres produktion nede, men at kalde det integration, er lige så absurd som at beskylde Anders Fogh for ikke at blinke, inden han svingede til højre.
Har beskæftigelsesministeren ret i, at lønmobiliteten er stor på det danske arbejdsmarked, ser jeg ingen grund til, at kommunerne ikke skulle betale differencen mellem kontanthjælp og den overenskomstmæssige løn i den korte periode, det tager virksomhederne at få mobiliteten i gang! Skal det give nogen mening, at tale om integration, handler det også om respekt og følelsen af at blive værdsat som den, man er, og den indsats, man yder, og det tror jeg ikke, at de 60.000 indvandrere, der skal på arbejdsmarkedet, fornemmer ved at blive skåret over én svinekam, som én stor uduelig, dum og mindreværdig masse, der nok kan lave det samme arbejde som en dansker, men kun er den halve løn værd.
Det bør være muligt at vise en smule tillid og lade vore nye landsmænd bære et ansvar, så vi kan tale i øjenhøjde, i stedet for hele tiden, at tale ned.
Selve idéen med at underbetale udenlandsk arbejdskraft i ligestillingens eller integrationens navn, virker så uopfindsom og småborgerlig, at den ikke er nogen minister værdig, og hvordan forslaget overhovedet kan synges som kanon med Venstres anden sang: »Det skal kunne betale sig at arbejde« er en gåde, som kun en tonedøv politiker kan svare på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her