Læsetid: 3 min.

Farten i blodet

At påstå, at man ved bedre end Ikast, Heiselberg og vælgerflertallet, kan blive fatalt
Debat
24. april 2002

Trafikalt
Med en kampgejst, der er en bedre sag værdig, fortsætter formanden for Folketingets trafikudvalg, Kaj Ikast, korstoget for højere fartgrænser på motorvejene. Med 55 procent af befolkningen (iflg. PLS) bag sig, kæmpes der bravt for at afkriminalisere de bilister, der kører hurtigere end tilladt.
Ikast angriber nu den ’sagkundskab’, der tvivler på visdommen i regeringsgrundlagets løfte om højere fartgrænser. Nu gælder det Vejdirektoratet, der har tilladt sig at mene, at kun få motorveje egner sig til at farten sættes op fra 110 til 130 km/t. Han har derfor bedt ’uvildige’ eksperter om at undersøge, hvilke motorveje der, for en minimal investering, kan klare en hastighed på 130 km/t.
Sagen er omgærdet af en del tavshed. Således fortæller Ikast ikke hvem de ’uvildige’ eksperter er, eller om det er hans parti, trafikudvalget eller Trafikministeriet, der skal betale for undersøgelsen. Det får vi først at vide, når resultatet foreligger.
Man kan undre sig over hvilke ’uvildige’ eksperter, der vil påtage sig en opgave, der oser langt væk af politisk bestillingsarbejde og som skal bruges til at desavouere Vejdirektoratet. Men hvad pokker! er honoraret stort nok, er der altid nogen, der er villig til at skrive, hvad de får besked på.
Heller ikke Svend Heiselberg forsømmer chancen for at underminere Vejdirektoratet, der her afslører at være i slægt med de smagsdommere, der holder befolkningen i et jerngreb. Til Ritzau siger han: »Jeg betragter mig selv som én af de største specialister på områder, idet jeg kører 30-40.000 km om året. Dem, der sidder på et kontor og beregner sig frem til hvor hurtigt man kan køre, de har ikke den samme fornemmelse som os, der kører på vejene«.
Fra nu af skal de nok til at passe lidt på i Vejdirektoratet. Kommer der flere af den slags udtalelser, og som går magtfulde politikere imod, er det ikke langt til at direktoratet ’overflødiggøres’, således som det skete med Transportrådet.
Vel har Vejdirektoratet altid været en trofast støtte for Folketingets vejlobby, men det er i nødens stund man skal kende sine venner og at påstå, at man ved bedre end Ikast, Heiselberg og vælgerflertallet, kan blive fatalt.

Indædt kamp
Ved den første oliekrise i 1973 forsvandt den frie hastighed. Siden da har borgerlige politikere kæmpet indædt for at lette på restriktionerne.
Vi må derfor forstå, at når der lægges så megen ildhu for dagen i denne sag, er det fordi der her er tale om hjerteblodet, ja om selve kernen i individets frihed.
Heiselberg har således flere gange givet udtryk for at fartgrænser er naturstridige, og at et ethvert indgreb mod den frie fart fører lige lukt ind i overvågningssamfundet.
Konkret peger Ikast på tre strækninger hvor han mener, at farten allerede nu kan sættes op til 130: Vestsjælland, Vestfyn og Falster. Det vil stensikkert forøge antallet af trafikulykker.
Motorvejen på Falster ’indrammes’ af den smalle Farøbro og den endnu smallere tunnel under Guldborgsund, der er berygtet for sine mange dødsulykker.
Også motorvejen på Vestfyn er klemt, her af den tætte bytrafik i Odenseområdet og ved Lillebæltsbroen, hvilket kan være fatalt når bilisterne skal sænke farten fra de 130-150 til 110 km/t. Den logiske følge af at hæve fartgrænserne, vil være at udvide broer, tunnel samt anlægge flere vejbaner, hvilket der allerede er planer om.
Således fører det ene initiativ til den næste motorvejsinvestering.
Højere fartgrænser begrundes med at bilisterne er bedre uddannede, og at bilerne er blevet mere sikre. Bekvemt glemmes, at trafikulykker sker som følge af flere forhold, hvoraf høj fart kun er én blandt mange faktorer: Træthed, uopmærksomhed (brug af mobiltelefon), stress, fejl ved vejen/ bilen eller vejrlig.
Op gennem 90’erne er der sket en markant stigning at ulykker i glat føre og snevejr, hvilket indikerer at bilisterne i betydelig grad overvurderer deres egne og bilens evner til at klare enhver situation.

Alarmerende rapport
Og mens Ikast tager initiativ til en at iværksætte en ’uafhængig’ undersøgelse, så har WHO og EU’s miljøagentur udsendt en alarmerende rapport om børns sundhed. Af rapporten fremgår det at hvert tredje barn – og det gælder især børn under 5 år – i Europa har astma og at årsagen primært er passiv rygning, kemikalier og luftforurening fra trafikken.
Sådanne bagateller tager trafikudvalget sig ikke af, de overlades – måske – til miljøministeriet, der lige har fyret 20 procent af de ansatte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her