Læsetid: 2 min.

Gift for demokratiet

Udlicitering af jernbanedrift harmonerer dårligt med den alternative tanke
Debat
9. april 2002

Trafik
SF »har ikke noget direkte ønske om at udlicitere alle strækninger uden for hovednettet«, skriver Margrete Auken den 22. marts. Jeg noterer en forsigtig retræte i forhold til SF’s udmelding den 7. februar, med krav om total udlicitering uden for hovednettet. Men SF insisterer stadig uden blusel på mere udlicitering, fordi truslen om udlicitering sikrer effektivisering.
Hermed er partiet gået ind i den ny-liberale åleruse. En effektiv togdrift forudsætter nemlig udlicitering, mere konkurrence, ifølge SF. Hermed rejser sig en række problemer – også ud fra SF’s egne præmisser:
Udlicitering begrænser det offentlighedsdemokrati, som SF selv aktivt har kæmpet for, og rejst flere forespørgselsdebatter om. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Hverken Arriva eller et udskilt DSB-selskab, der har vundet en udlicitering, kan påtvinges de almindelige offentlighedslove, herunder muligheden for aktindsigt, når der er tale om konkurrenceudsat kørsel.
Hvis man insisterer på, at udlicitering er den eneste metode til effektivisering af jernbanedrift, risikerer man at underminere en dynamisk trafikpolitik og en anstændig personalepolitik. Lad mig illustrere den såkaldte gevinst ved DSB’s effektivisering (som Margrete Auken priser):
I dag sidder flere hundrede DSB-folk med stor indsigt og viden ude på samfundets sidelinje. På ventepenge. De må ikke blande sig i dagens trafikpolitik, ellers kommer de på skafottet.

Absurd dobbeltarbejde
Betjeningen på S-stationer, i de regionale MR-tog, på selv mellemstore stationer er skåret ned til sokkeholderne og erstattet af togrevisorer og automater, bodelingen mellem DSB og Banestyrelsen har medført absurd dobbeltarbejde, den nådesløse indskrænkning af Banestyrelsen indebærer, at man lukker en jernbanestrækning i uger eller måneder for at give entreprenørerne frihed til at arbejde, togstammer er reduceret og vil aldrig kunne klare en brøkdel af det boom i jernbanetrafikken, som Margrethe Auken og jeg drømmer om.
Alt sammen i effektiviseringens navn – for bl.a. at kunne klare SF’s og de nyliberales udliciteringer. Tryghed forsvinder, kunder risikerer at fordufte.
Gamle DSB-folk er sat til at trille tommelfingre eller sendt i tvangsaktivering uden lønmodtagerrettigheder og et samfundsnyttigt perspektiv.
Hvis man insisterer på, at effektivisering kun kan opnås gennem udliciteringens blinde tvang, har man afskåret sig fra at udvikle et alternativt samfundsperspektiv. Det er dybt tragisk, at Auken og SF ikke vil lege med på initiativer, der forener en driftig trafikpolitik med et udvidet demokrati. Tænk sig, om vores fælles og virkningsfulde bestræbelse på modernisering af Odense-Svendborg banen, med indførelse af nyt materiel, renoveret banelegeme og hyppige afgange ikke blot var blevet fulgt op af brugerråd (som aftalt og realiseret), men også øget bemanding på tog og station og som det afgørende omdrejningspunkt:
En styrkelse i stedet for nedlæggelse af den allestedsnærværende områdechef-institution, der gennem mange års dybe indsigt kendte området som sin egen bukselomme.

Ineffektive forbedringer
Nogle produktivitetsforbedringer, hvor gentagende arbejde erstattes af ny mekanik, kan være såre fornuftige, atter andre – der indskrænker den personlige betjening og hæmmer arbejdskraftens mulighed for at udvikle erfaring og indsigt – er direkte ineffektive og kriseskabende.
Udliciteringens fremmedgørende samfundsmodel med kontraktstyring og operatører, der er frigjort fra de lange linjers ansvar, står over for udvikling af et dynamisk, forpligtende samspil mellem brugere, ansatte og en nærværende ledelse, der ser de daglige pendlere i øjnene.
Der er behov for en venstrefløj, der frigør sig fra den nyliberale tænkning og lærer at gå på egne ben.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her