Læsetid: 1 min.

Jøder for fred

Vis Israel vejen til fredelig sameksistens
Debat
11. april 2002

Mellemøsten
Den israelske regering truer Israels og jødernes interesser ved krigsførelsen mod den palæstinensiske befolkning i de besatte områder. Den permanente krigstilstand i forhold til palæstinenserne, som ikke giver mulighed for at palæstinenserne kan nære noget håb for fremtiden, må nødvendigvis producere stadigt flere bombemænd og –kvinder. Hvis krigen skulle ende med Israels »sejr« – annektering af Vestbredden og Gaza-striben – vil forestillingen om en jødisk stat få dødsstødet.
Flertallet af borgere i Israel vil blive palæstinensiske, og hvis den jødiske stat fortsat skal være jødisk, er der kun to katastrofale muligheder tilbage: enten apartheid, hvor palæstinenserne fratages deres borgerrettigheder; eller deportering af palæstinenserne til resten af verden. Begge dele vil moralsk, økonomisk, militært og politisk være begyndelsen til enden for Israel.

Enestående mulighed
Intet kan forsvare eller begrunde attentater og selvmordsbomber mod tilfældige civile børn og voksne. Intet kan forsvare eller begrunde antisemitiske angreb på synagoger og jødiske institutioner. Men når antisemitismen vokser nu, er det først og fremmest på grund af Sharons og Israels aggression mod palæstinenserne.
Det eneste, der kan skabe fred og sikkerhed for Israel er etableringen af en levedygtig palæstinensisk stat. Med den arabiske fredsplan har Israel en enestående mulighed for at opnå sikre grænser og fred med sine naboer.
Derfor bør jøder stille op foran den israelske ambassade og kræve den israelske hær hjem og fred nu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her