Læsetid: 3 min.

Kernefamilien er betingelse for undfangelse

Barnets tarv spiller ingen rolle i Kristeligt Folkepartis argumentation
Debat
11. april 2002

Homofobi
Kun børn, der tror på julemanden skal have julegaver. Sådan argumentere Tove Videbæk (KF) for hendes begrænsning af homoseksuelle kvinders muligheder for at blive forældre. Det er ikke helt åbenlyst, at det er lighed mellem Videbæks argument og julemandsargumentet. For hun prøver at skjule denne lighed.
Her er Videbæks argument: »Et nyfødt barn skal sikres en ’optimal startopstilling’ – og det får det ikke hos et lesbisk par, for barnet har brug for to køn at spejle sig i.« Argumentet her er, at det er dårligt for barnet, hvis det ikke både har en mor og en far. Der er en del betænkelige forhold ved dette argument.
*Hvis det kun er tilladt at få børn, hvis man kan sikre dem en ’optimal start opstilling’, så er det ikke kun homoseksuelles og enliges muligheder for få barn, der skal begrænses. Hvad med andre mennesker, som ikke kan give deres børn en optimal startopstilling? Familier, hvor den ene forælder tit ikke er hjemme. Eller mennesker, som ikke har ressourcer til at sikre deres børn optimalt.
Dette er et problem, da det ikke er almindeligt accepteret at begrænse sådanne menneskers muligheder. Sagens kerne for Kristeligt Folkeparti ligger nok snarere i, at lesbiske ikke er en del af os (majoriteten), men lever på en speciel måde (er en minoritet). Dette tydeliggøres ved:
*Det er slet ikke barnets tarv, der er motiverende for begrænsningen af lesbiske og enliges muligheder. Hvor er de historier om børn af kunstigt befrugtede enlige eller homoseksuelle, som fortæller om dårlige liv forårsaget udelukkende af en manglende mulighed for at spejle sig i to køn?
De kommer ikke på banen – fordi de ikke findes. Det er nemlig overordentligt svært at udpege lige netop den manglende mulighed for at spejle sig i to køn som det, der gjorde disse børns liv uacceptabelt dårlige.
Til gengæld findes der to andre slags historier. Den ene fortæller om børn, der havde dårlige liv selv om de kunne spejle sig i to køn. Den anden slags historier er dem som Sara Juul-Olsens historie, der fortæller om et barn af lesbiske forældre, der har et rigtigt godt liv.

Ikke barnets tarv
Selv om Videbæk appellerer til de dårlige konsekvenser af at være barn i en kernefamilie uden to køn, så er det slet ikke det, der er grunden til hendes partis forslag. Det er jo åbenlyst forkert, at en manglende mulighed for at spejle sig i to køn som barn for det første ikke er til stede i en familie uden forældre af forskellige køn, og for det andet nødvendigvis stiller børnene i familien så dårligt, at de ikke burde blive født.
Tove Videbæk skulle mene, at det at blive født ind i en homoseksuel familie er en så stor forbandelse, at det svarer til at blive født med en kronisk, smertefuld og uhelbredelig sygdom. Det er så åbentlyst forkert, at hun ikke kan hævde det.
Det er altså ikke barnets tarv, som er belæg for at be-
grænse lesbiske og enliges mulighed for at få børn. Nej – grunden er en helt anden. I Kristeligt Folkeparti er de fuldstændig sikre på, at det er forkert, at børn ikke har en mor og far. Fuldstændig sikre. Og hvordan kan de være det? Det kan de, fordi de mener, at der findes en moralsk lov givet af noget overmenneskeligt.
Og her kommer ligheden med julemandsargumentet frem i lyset. Folk, der tror på julemanden tror på en overmenneskelig skabning, som ved, hvem der er artige. Julemanden har en lang liste med alle de artige børns navne. Hvis man har været artig, kan man skrive breve til julemanden og ønske sig julegaver. Men man får dem kun, hvis man har været artig.

Guds liste
Tove Videbæks parti er Kristeligt Folkeparti. Det er altså et parti med en politisk dagsorden, der er baseret på kristendommen. Med andre ord – de tror på Gud. Gud har en lang liste med navne på alle de artige mennesker. Og Kristeligt Folkeparti mener, at det kun er artige mennesker, som skal have barn. Og lesbiske og enlige er ikke artige, for de lever ikke på den måde, Gud vil have, man skal leve.
At medlemmer af Kristeligt Folkeparti mener, at det er i orden at diskriminere lesbiske og enlige, er der ikke noget underligt i. Men at et parti som Venstre, der kalder sig liberalt, ikke klart tager afstand fra nogen sådan, er temmelig mærkværdigt. En liberal var engang en person, som mente, at staten ikke skal blande sig i personlige forhold. Specielt, når indblandingen er baseret på religiøse fordomme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her