Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
15. april 2002


Selvforsvar
Hvad mon danskerne ville sige til, hvis der var ’selvstyreområder’, hvor politiet ikke kunne komme, og hvorfra der udgik selvmordsterrorister,
der var årsag til, at ingen kunne føle sig tryg.
Erik Bach, Mølleparken 258, Billund

En vision
6. APRIL – Problemet i Mellemøsten er enighed. Begge parter er enige om det samme mål. Et godt eksempel på at enighed ikke altid er godt.
Begge parter er enige om, at målet er at befri det besatte land. Dette mål er begge sider i konflikten enige om, de er begge besatte af denne tanke, psykologisk betragtet er der tale om en besættelse. Denne besættelse kan kun hæves ved at begge parter bliver enige om et højere mål, der er til fælles bedste for hele den mellemøstlige befolkning.
Det fælles mål, Mellemøsten bør stræbe efter at realisere, det mål, der kan samle hele befolkningen, er et mellemøstligt ’EU’, der omfatter Tyrkiet, Libanon, Syrien, Jordan, Palæstina og Israel.I denne proces kan EU levere know-how, – men det forudsætter, at EU giver afkald på Tyrkiet som kommende medlemsland. Vil EU det?
Iver R. Qvistgaard
Udbyvej 8, 4780 Stege

Sabotører var ikke terrorister
6. APRIL – Kære Alice Hansen: Nej, din far, Elith Truelsen, var ikke terrorist, han var friheds–
kæmper. (dit indlæg d.d). For man bliver først terrorist, når man sætter uskyldige menneskers liv på spil.
Den afklaring synes jeg kom i november 1995, da den vest-jyske præst Steffen Qvortrup, Velling i et foredrag på Lønne Højskole frejdigt påstod, at de danske sabotører havde været terrorister. Jeg protesterede kraftigt, for det var en uskreven lov under besættelsen, at sabotage ikke måtte skade ikke-indblandede mennesker. Tyskere og medløbere var derimod fjender.
Jeg mener, at præsten undgik at dø i synden, for noget rigtigt svar har jeg aldrig fået fra ham. Men det kan jo også være svært for en præst at tage et overilet ord, sagt fra talerstolen, i sig igen, også selv om det ikke står i Biblen.
Niels-Jørgen Tortzen
Grønneg. 23, 4800 Nyk. F.

Ønsketænkning.
8. APRIL – Der er gode grunde til at Information ikke besvarer mit spørgsmåL (Inf. den 8. april):
Information ved så udmærket, at det er umuligt at bekæmpe de stærkeste kræfter, der findes, og USA og islam ved hjælp af ATTAC og sympati for venstrefløjen. Men det er dejligt at føle, at man udretter noget. Det er væmmeligt at indse, at man tror på de forkerte ting, og at ens virksomhed er nytteløs.
Peter Zinkernagel
Fiolstræde 14, 4, 1171 Kbh. K

Imagination
8. APRIL – De fire relationsterapi-damer må have været så optaget af deres Imago-reklamefelttog (den 6.-7. april), at de har glemt at omtale Sigmund Freuds tidsskrift Imago (fra 1912) samt hans senere forlag Imago Publishing House i London. Spørgsmålet er derfor, om terapien overhovedet må bruge navnet?
Wilfried Schumacher
Kirkebakken 13, Gadstrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her