Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
6. april 2002


Man hugger noget af værdi
3. APR. – Kulturlivet skaber i stigende grad mange af de vigtigste værdier, som kommer tilbage i hard cash og som hele samfundet nyder godt af. Som regel er der tale om inspiration og indirekte processer, mens direkte tyveri fra kunstnerne trods alt hører til sjældenhederne. Overgrebene kendes dog fra piratkopiering af musik m.v., og nu også fra kulturministerens ’omvendte Robin Hood’-reform af bibliotekspengene til forfatterne. Penge, som ikke er støtte, men kompensation for mindresalg og de offentlige bibliotekers brug af forfatternes ophavsrettigheder. Der betales for værkerne, men altså fremover kun for dem, der kommer over en såkaldt bagatelgrænse.
I Doonesbury den 3. april forekommer følgende konversation: »Far, jeg kan altså ikke forstå dit problem med fildeling.« »Deling? Den er god med dig. Det er rent tyveri. Du hugger noget af værdi, uden kompensation til kunstnerne!« Det er en kommentar til piratkopieringen, men faren kunne lige så godt have talt til Brian Mikkelsen.
Vincent van Gogh solgte vist kun ét billede i sin liv. Han, og bogen omfattende brevvekslingen med broderen Theo, ville i givet fald komme under kulturministerens bagatelgrænse. En grænse der nok kan forekomme at være lav for en meget rig hr. Mikkelsen, men ikke behøver at være det for kreative sjæle, der søger at sammensætte deres indkomst efter princippet ’mange bække små’. Men det afgørende er selve princippet. Et princip der nu krænkes, og det skulle nødigt danne præcedens.

Boye Haure
C. F. Richs Vej 103 H
Frederiksberg

Den stærkes tilbageholdenhed
3. APRIL – Jeg har hele mit politisk aktive liv, dvs. de sidste 25 år, aktivt og ivrigt talt palæstinensernes sag – opfattet det som en retfærdig kamp. Og jeg har også støttet en politik, der imødekommer israelernes lige så selvfølgelige ret til et ordentligt liv i eget land. Det har bestemt ikke altid været nemt – ikke på grund af sagen, men på grund af aktørerne og deres ofte skændige handlinger på begge sider.
I den fortvivlede situation i disse dage, er det mere end nogen sinde nødvendigt at fastholde israelernes pligt til at vise den tilbageholdenhed, der kræves af den stærke. Og det er nødvendigt at minde statsministeren om, at han ligner en mesterjakeldukke med præsident Bush’ hånd oppe bag i.
I sådan en situation er det sidste vi har brug for, billeder som dem, der kunne vises efter demonstrationen foran Israels ambassade 2. april. Små børn med dynamitatrapper brundet om maven, er uden sammenligning det dummeste jeg nogensinde har set af patetisk symbolik. Hvis dansk-palæstinensiske kredse fremturer med den slags politisk børneporno, kan det skade Palæstinas sag mere, end krigsforbryderen Sharon nogen sinde kan gøre sig håb om med sit terrorregime. Billederne vil gå verden rundt.

Wilhelm L Fabricius
Brændbjerg 15
6100 Haderslev

Dødt erhvervsliv
Når politikerne, lægerne og arbejdsgiverne ikke anerkender museskader som en erhvervsskade, så er det på tide at spørge: hvorfor påsættes erhverv den forstærkende superlativ liv?

Holger Terp, håndtaster

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her