Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
4. april 2002


En fuldkommen løgnhals
31. MAR. – Kulturminister Brian Mikkelsen river for tiden mere ned på ti minutter, end generationer har kunnet bygge op på sekler. I min besiddelse har jeg et brev fra ovennævnte. Et svar på et af mig tilsendt brev, hvor jeg bl.a. gør ham opmærksom på vore museers ringe tilstand. Især peger jeg på Kobberstiksamlingen, som jeg af erfaring véd er under kraftig erosion, både med hensyn til den professionelle varetagelse af de kostbare artefakter, dels med hensyn til afsættelse af midler til den nødvendige forskning.
For længe inden Brian Mikkelsens fatale tilsynekomst på kulturens arena henlå samlingen delvist i ruiner, efter at Allis Helleland hårdhændet havde fyret nødvendige forskere. Der er nemlig ikke rigtigt noget materiale i Kobberstiksamlingen, der er fotogent nok til at give baggrund for Allis Helleland, så set med hendes øjne er Kobberstiksamlingen helt ubrugelig. Derfor sulter hun denne kunstneriske helt unikke samling ihjel. Den skal gemmes væk og helst forsvinde helt, så midlerne kan anvendes på spektakulær pop.
Imidlertid skrev Brian Mikkelsen til mig, at mine bekymringer var helt overflødige, netop Kobberstiksamlingen ville få ekstra midler i den kommende tid, nul fyringer og planerne om at lade samlingen indgå i et større konglomerat inden for Statens Museum for Kunst var ikke på tale.
Denne forsikring må vist siges at tilhøre kategorien ’Den fuldkomne løgn’.

Henning Prins
Vingen 7, Ålsgårde

Fjendebillede?
Hus forbi
3. APRIL – Det er al ære værd, at Peter Mortensen i gårsdagens kronik slår et slag for øko-kritikken og dens insisteren på at litteraturen er forpligtet på en virkelighed uden for sproget. Men det tjener ikke kronikøren til ære, at han i sin søgen efter et dansk fjendebillede må ty til den passus i undertegnedes anmeldelse fra sept. 2001 af Viggo Madsens nye digte, som handler, ikke om digteren, men om hans forlags skingre reklameklicheer. Det, jeg i sin tid kaldte opstyltet ævl, var bl.a. forlagets dybt naragtige formulering, at bogen udgør »et lille skridt for Viggo, men et meget langt skridt for menneskeheden«.
Videre hævder Hovedland, at Madsens digte lige fra begyndelsen har »haft retningen: Først ind i, så ud af sproget. Først ud af, men så ind i virkeligheden.« Dette er, øko-kritik eller ej, reduktiv snak af den slags, der plattificerer forholdet mellem virkelighed og kunst, dét forhold, som Peter Mortensen angiveligt ønsker at nuancere. Hvad jeg inderlig godt forstår og gerne ønsker ham alt muligt held med.

Erik Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her