Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
3. april 2002


Flaget
25. MAR. – Lige inden Jonathan Szpirt mister jordforbindelsen helt i frihedens navn, kan jeg oplyse, at vi faktisk har religionsfrihed i Danmark allerede. Man kan vælge fra og vælge til. Der er andre religioner (bl.a. islam), som ikke kan tolerere det. Her har vi virkelig en god udfordring, fordi nogle andre religioner ikke mener, det er en privatsag. Nok om det. Jeg betaler også skat til forsvaret og kulturministeriet, selv om jeg ikke tror på det. Det har noget med at vise samfundssind (ansvar). Jeg mener, at folkekirken er med til at understøtte et etisk samfundsansvar, som ikke er en selvfølge, og som også er min. Det ligger symboliseret fundamentalt i det danske flag, og det ønsker jeg at bevare. Også selv om jeg er buddhist. Husk det (inden man lukker diktaturet ind).
Etik kan aldrig være en privatsag.

Michael Unna
Bjadstrup Mose 28
8270 Højbjerg

Erratum
23. MAR. – I det i øvrigt interessante tema »Når præster rykker ud« den 22. marts er der en svipser af rang. Som et punkt i ’genkristningens kronologi’ hedder det nemlig: »1996 Det teologisk-samfundskritiske tidsskrift Faklen genopstår.«
Godt nok har der været andre tidsskrifter kaldet Faklen, bl.a. et modstandsblad og et fagblad for fyrbødere, men det Faklen, der udkom med nr. 1 i 1996 (og som gik ind med nr. 21 i 2001), var et nyt tidsskrift, så det ’genopstod’ ikke. At det var samfundskritisk, kan ikke benægtes, men selv om der godt nok var en enkelt teologistuderende i redaktionen, har Faklen aldrig været et teologisk tidsskrift.
Hermed falder også placeringen af Faklen i en ’genkristningens kronologi’ undertegnede medlem af det daværende tidsskrifts redaktion for brystet. For Faklen erklærede i sit første nummers humanistiske manifest kristendommen for død og satte i stedet: Humanisme, relativisme og tolerance.
Faklens kritik af en lang række forskelligartede chauvinistiske og totalitære forhold måtte derfor også være rettet mod den evangelisk-lutherske monopolisering af et centralt kulturhistorisk skrift, den hebraiske bibel, og af det evangelisk-lutherske trossamfunds særstatus i Danmark. Faklen var således med til at lægge grunden for en ikke-konfessionel oversættelse af den hebraiske bibel, og opfordrede ved flere lejligheder til en adskillelse af kirke og stat ved indførelse af religionslighed.
Faklen var altså fra første færd i opposition til den ’genkristning’, der i en årrække har været en del af den højredrejning og nationalchauvinisme, der i stigende grad præger dansk politik. Hvilket ikke blot den politiske, men også den kristne højrefløj noterede sig. Johannes Aagaard advarede mod ’ondskaben’ bag Faklen, Dansk Folkeparti forsøgte at få det forbudt, og Søren Krarup kaldte redaktionen for ’bindegal’ og sammenlignede os med ’besatte personer’!
Hvis Faklen derfor skulle høre hjemme i ’genkristningens kronologi’, må det være som offensiv modstander af ’genkristningens’ indflydelse på kultur og politik.

Niels K. Petersen
Kirkestræde 47, 4600 Køge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her