Læsetid: 2 min.

Lotte Ligeglad

En replik til en ikke-anmeldelse
Debat
19. april 2002

Bøger
Anmeldelser er en vanskelig genre, men der er anmeldere, som har fundet en smart vej uden om alle vanskeligheder. De anmelder sig selv, positivt forstås, eller sætter deres udmærkede selv i relief efter modellen: »Jeg er stor, din bog er ingenting, og du er en idiot«.
Informations anmelder Lotte Folke Kaarsholm leverer i sin anmeldelse af min bog Fem magiske fortællere et klassisk eksempel på selvgratulerende hokus-pokus, hvor den faktisk foreliggende bog ekspederes ud af spalterne.
Men indrømmet, den lyder også god den bog, LFK gerne ville have skrevet. Og så er den, som hun kundgør, oven i købet »sand« eller i hvert fald »lige så sand«.
Hvad handler denne alternative sandhed om? Den handler om »det andet«, den »autentiske anderledeshed«, simpelthen den radikalt anderledes magiske anderledeshed. Det er historien om en uberørt kultur hinsides Vestens imperialistiske kultur, en »latinamerikansk kultur« uden berøringsflader med Vestens storbyer, en »latinamerikansk litteratur« uden paralleller i den vestlige litteratur. Det er en smuk historie, og så er den sand, for den har stået i oldermandens avis, dvs. »i den postkoloniale litteraturteori, der har været et af litteraturkritikkens mest blomstrende områder i snart 20 år«.

Den virkelige verden
Det er muligt, at denne sandhed står at læse i den litteraturteori, LFK digter videre over, men den gælder ikke i den virkelige verden. Her udvikles den magiske realisme i en brydning mellem forskellige kulturer.
Og selv om det er en sandhed, der er ilde hørt, så er det en kendsgerning, at man kan opregne lange lister over latinamerikanske forfattere, der først via ophold i Paris, »den litterære republiks hovedstad« (Pascale Casanova), blev opmærksomme på de kulturelle værdier i den verden, de kom fra. »Jeg tog til Paris og opdagede Peru«, som César Vallejo udtrykker det.
For så vidt LFK får sig stunder til at skrive om min bog, skriver hun om det, hun ikke finder i den, og hun savner f.eks. i min omtale af Gabriel García Márquez’ Hundrede års ensomhed en indrømmelse af, at det ikke kun er i den vestlige kultur, man finder apokalyptiske beretninger som Johannes’ Åbenbaring. Jeg takker selvfølgelig for henvisningen til den aztekiske kultur, men minder samtidig om, at min analyse med konkrete eksempler viser, at motiver fra Johannes Åbenbaring spiller en central rolle i García Márquez’ hovedværk, hvorimod aztekiske inspirationer er sværere at få øje på. Men det er måske en af de »tekstnære detaljer«, som ifølge Lotte Ligeglad kun har interesse for »de mest trofaste læsere«?
LFK udtrykker i sin anmeldelse et nådigt håb om, at nærværende forfatter til Fem magiske fortællere fremover vil lære at kikke ud over egen næsetip for dermed at reducere imperialistiske overgreb på det latinamerikanske alternativ.
Vel, jeg håber, at LFK i sin fremtidige anmeldervirksomhed vil få mindre travlt med at rulle den røde løber ud for sine egne historier, så hun til gengæld får mere tid til at sætte sig ind i de bøger, hun skal anmelde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her