Læsetid: 3 min.

Det er ikke sjovt at være Nete

Nete i filmen Okay ligner mere et præstationsneurotisk tilfælde med farlig trang til at få martyrglorien til at stramme, end et sprudlende overskudsmenneske
Debat
15. april 2002

Køn
Jeg vover nogle kommentarer til Hanne Dams (HD) qlumme den 5. april i tillid til, at HD og andre har overskud til at se mine synspunkter, ikke som frådende, nedgørende angreb, men som en kærligt ment, konstruktiv replik.
Jeg er enig med HD i, at vi aldrig får nok af dejlige, stærke, dygtige kvinder med masser af psykisk overskud og gå-på-mod. Her må det være en pligt idelig at beundre og rose.
Jeg synes bare ikke, det er sådan et sprudlende overskudsmenneske, som HD fremstiller. Tvært imod forekommer Nete, som HD opfatter hende i filmen Okay, mere at ligne et præstationsneurotisk tilfælde med farlig trang til at få martyrglorien til rigtigt at stramme.
Der er ikke noget livsbekræftende og ansvarligt i at tiltage sig en bestemmende magt over de mennesker, man deler gadedørsnøgle med. Den slags er geskæftigt og negativt, når det sker uden de øvrige familiemedlemmers frivillige bifald.

Super Spice
Hvad ligner det egentlig at tvinge datteren til at gå med tandbøjle og bilde hende ind, at hun bliver grim og værdiløs uden?
Man må håbe, at datteren er lige så sjælsstærk som sin mor, for et svagere barn kunne godt få slukket noget af livsgnisten, når hun tvinges til at gå med en grim og pueriliserende bøjle i en alder, hvor hun har behov for at kunne opleve sig selv som en veritabel Super-Spice.
Og så brokker moderen sig over, at det er belastende at slås med pigen og skulle køre til den anden ende af byen for den uønskede tandbehandling.
Jeg må give HD ret i, at det er for ringe, hvis manden i familien bare dukker nakken og prøver at gøre sig usynlig. Man har også hørt om, at manden gør sig så usynlig, at han flytter ud i byen hos en pige med mindre ben i næsen. Det er umodent og ynkeligt af manden. Lad det være slået fast.
For manden har jo også et ansvar. Og det skal han påtage sig ved at slå i et bord, der ikke tager skade af den hårdhændede behandling, og råbe: »Hold så kæft, kælling!« Ja, desværre er han nødt til at råbe og formulere sig uhøvisk. For hun er lidt døv på begge ører. Derfor opfatter hun ikke indvendingen, hvis den fremsættes mere kultiveret. Døvhedens årsag peger HD selv på: Den hænger sammen med præstationsneurosen og det, at hendes far i sin tid var så tavs og uopmærksom.
Bagefter vil det være hensigtsmæssigt, at der er afsat tid til en uddybende forhandling.

Job til feen ved vuggen
Desværre har hverken konfirmationen eller andre tærskel-begivenheder op til voksenalderen den lutrende effekt, at vi uden videre kan møde voksenlivet med den modenhed og ansvarlighed, som opgaven faktisk kræver. Konfliktskyhed hos mænd er noget, det ville være rart at kunne fjerne ved et trylleslag.
Moderne kvinders præstationsneuroser, der gør døv over for andet end deres egen tolkning af andres ønsker og behov er en anden uting, som feen gerne kunne eliminere allerede ved vuggen.
Desværre skal den slags slides af med knofedt. Hos kvinder såvel som hos mænd. Det tager sin tid, hvor mennesker i perioder kan være nødt til at gå hver sine veje for at opnå den modenhed, der gør at man kan se og høre, hvor ærlig og dygtig og dejlig den anden i virkeligheden er.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her