Læsetid: 2 min.

Viden og anvendelse

Hvis vi i Danmark skal øge vores chancer inden for ny teknologi, må vi satse bredt
Debat
4. april 2002

Videnskab
Teknologiens historie er – som al anden historie – utrolig mangfoldig og sammensat. Nye teknologiske landvindinger fremkommer på mange forskellige måder, og involverer meget komplekse problemstillinger af både social og teknisk karakter. Teknologihistorie – i dag et aktivt forsknings- og undervisningsfelt – forsøger at beskrive og forstå sådanne teknologiske forandringsprocesser. Men hvordan bruger vi teknologihistorien til at sige noget om nutidige problemer inden for området teknologi og samfund?
Lars Pallesen og Knut Conradsen, hhv. rektor og prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet, gør i deres kronik den 21. marts op med samlebåndsmodellen eller pølsemaskinen, som de kalder den forestilling, at teknologi blot er anvendt naturvidenskab.
De trækker dermed på ét af de mange vigtige resultater fra nyere teknologihistorie: Teknologi kan ikke reduceres til anvendt naturvidenskab, og vejen fra grundforskning til teknologisk anvendelse er lang, snoet og fuld af omveje.
Pallesen og Conradsen argumenterer for, at det ikke er nok at satse på naturvidenskab. Den tekniske naturvidenskab skal også støttes for at give Danmark bedst mulige vilkår i den teknologiske konkurrence med andre lande. Inden for teknisk-naturvidenskabelig forskning ligger vi åbenbart klart under lande som Finland og Sverige.
Teknologi handler ikke bare om møtrikker og skruer – teknologi er teknik, der indgår i en given social sammenhæng. Med andre ord: Teknologi er socio-teknisk.
Teknologihistorien rummer en lang række cases, som alle beskriver teknologisk forandring. Nogle viser naturvidenskabens rolle i den teknologiske udvikling, andre understreger den teknisk-videnskabelige videns centrale placering, andre igen noget helt tredje.

Socio-teknisk viden
Fælles for de mange teknologiers historier er sammenknytningen af social og teknisk viden i bestemte socio-tekniske netværk. Uden udnyttelsen af forskellige sociale kompetencer, som f.eks. indsigt i den menneskelige psykologi og forståelse for samfundets kompleksitet, vil teknologien ikke finde anvendelse i den givne sociale sammenhæng. Uden teknisk viden, ingen teknik at anvende.
Socio-tekniske netværk opbygges hverken af ingeniører, politikere, humanister, erhvervsfolk eller andre; de opstår som resultatet af mange forskellige menneskers arbejde. Viden om disse netværk – hvordan de er opstået, og hvordan de opretholdes og forandres – er en måde at blive klogere på teknologiskabelse og –ledelse.
Derfor er teknologihistorien uundværlig for alle faggrupper, der er involveret i teknologisk forandring.

Forskellige kompetencer
Samtidig peger vores viden om de socio-tekniske netværk på, at det ikke længere er nok at være enten ingeniør eller sociolog. Man må have et bredt udsnit af mange forskellige kompetencer for at forstå, og for at være med til at konstruere socio-tekniske netværk. Det samme gælder for så vidt hele samfundet:
Hvis vi i Danmark skal øge vores chancer inden for ny teknologi, dvs. nye socio-tekniske netværk, må vi satse bredt – ikke bare på naturvidenskabelige og/eller teknisk-videnskabelige, men også humanistiske og samfundsvidenskabelige kompetencer.
Gensidig påvirkning mellem adskilte faggrupper er også en mulig vej frem for det danske uddannelsessystem. Derved opnås tidligt den vekselvirkning mellem forskellige kompetenceområder, som er stærkt nødvendig for socio-teknisk forandring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her