Læsetid 3 min.

Dæmoniseringens pris

Information har i den grad taget stilling i debatten om indvandring – nu går det ud over Pittelkow
11. maj 2002

Indvandring
På forsiden af Information den 7. maj kan man læse, at Ralf Pittelkow har ’begået’ en bog om tiden efter 11. september. Hvem der valgt at sætte netop ordet ’begået’ i den tekst, véd vi ikke, men til gengæld ved vi nok, hvad det betyder, når nogen har ’begået’ noget.
David Rehling véd det i hvert fald, for han gør sig den største umage for at undgå at tage stilling til Pittelkows indlæg i debatten. Det vil sige, stilling tager han, men implicit, idet han, i stedet for at komme med en bred oversigt over værket, selektivt stiller nogle spørgsmål, der helt efter hans forgodtbefindende ’besvares’ af udtog fra bogen, der hermed opløser sig for øjnene af læseren, der således kan blive foranlediget til at give Rehling ret i, at bogen »er et rodsammen«.
Anmeldelsen afslører et habilitetsproblem for Information såvel som for Rehling. Både bladet og Rehling har i den grad taget stilling i den standende debat om indvandring, integration osv, at de næppe vil kunne se på Pittelkows tekst med uhildede øjne. Bare tænk tilbage på avisens bevidste forvanskning af Karen Jespersens strøtanke om midlertidigt at internere kriminelle på ’en øde ø’. Kriminelle, der klart grundløst søgte om asyl med det ene formål af bedrive så mange berigelsesforbrydelser, de kunne nå, inden de blev sendt hjem igen. Information talte i denne sag mod bedre vidende, for bladet havde selv kunnet berette om disse fup-asylansøgere og den skade, de gjorde. Men det betød ikke noget, en tilsvining af Karen Jespersens motiver tjente en højere sag end sandhedens.
Det afslører sig også i bladets vægring ved at analysere de faktiske sociale og politiske forhold i Europa, in casu Danmark, der har ført til den stigende konfrontation mellem muslimske og sekulariserede borgere. Man véd på forhånd allerede det, man ønsker at vide, man vil ikke tilføjes ubekvem mere viden.
Dette viser sig navnlig i alle de lighedstegn, bladet sætter mellem de forskellige repræsentanter for såkaldt national-populistiske bevægelser rundt om i Europa. Som det altid har været brug i fanatiske kredse, bruger man den ene person til at svine den anden til med, i stedet for at dykke ned i de faktiske forhold og årsager.

Ikke ud af stedet
Så Information bruger Le Pen til at svine Pia Kjærsgaard til med, og Pia Kjærsgaard til at svine Jörg Haider til med. Og sådan går dansen i ring og læserne bliver ikke bragt ud af stedet.
I praksis svarer det til at sige, at Hitler og Roosevelt repræsenterer synonyme holdninger, for de appellerede jo i 1930’erne til de nøjagtig samme kredse med populistiske slogans, der endte med at bringe dem til magten nogenlunde samtidigt.
Jeg er bange for, at Informations troværdighed er alvorligt truet af denne næsten rygmarvsbetingede refleks, der udløser stærkt forudsigelige reaktioner på bestemte kodeord. Har man sagt Pia Kjærsgaard, må man også sige Le Pen, og har man sagt det, må man også sige racisme etc.

Bladets desperation
Bliver vi klogere af det? Ville det ikke være en opgave for Information at prøve at analysere, hvad det faktisk er for drivkræfter, der ligger bag de nye politiske strømninger. For det er altså ikke nok at pege tilbage i historien og hente betegnelser frem fra arkiverne, der kun er med til at afsvække disse begreber. Hvis man længe nok kalder nogle mennesker for racister og fascister, mens de ikke selv føler, de er det, opnår man bare, at disse værdiladede betegnelser mister værdi. Man får efterhånden også den opfattelse, at Informations stillingtagen i disse anliggender mere udtrykker bladets egen desperation, end giver udtryk for en ægte, objektiv interesse i verdens gang.
Der sker noget ude i verden lige nu. Der er ægte politiske forandringer på vej. Stormagterne og storkapitalen er på kollisionskurs imod stærke, legitime folkelige interesser, der ikke ser sig repræsenteret i de traditionelle demokratiske partier, og som derfor søger mod nye tilbud. Veltalende demagoger udnytter denne chance for hurtig opstigen til magten.
Men hvem skaber det politiske tomrum, de har til at føre sig frem i? Det gør de gamle partier, der nægter at tage befolkningernes bekymringer alvorligt – eller, endnu værre, ikke har nogle svar på dem. Men Information hár måske nogle gode svar? I så fald har vi længe haft dem til gode.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu