Læsetid: 2 min.

Flyt fattigrøvene til Ørestaden

Gratis råd til VC-regeringen
4. maj 2002

Byplanlægning
Sablerne rasler over hovederne på christianitterne, truslen om salg af boliger i det almennyttige byggeri ligger som tunge skyer over landet, triste beretninger om hjemløse florerer. Boligpriserne er formidable i forhold til en gennemsnitlig indtjening i København på 167.000 kr. årligt, så hvad skal der
blive af fattigrøvene fremover?
Jeg har tidligere foreslået, at for at løse grundsalgsproblemet længst ude i Ørestaden, kunne Folketinget og samtlige regeringskontorer passende rykke derud. Men nu har jeg fået en bedre idé.
I erkendelse af at der ikke er politisk vilje til at pleje boligmarkedet for lavindtægtsgrupper, og at man helst er fri for dem i centrum, i de byfornyede kvarterer og i parcelhusområderne, så kan de jo sendes ud på fælleden der hvor mågerne vender ved kommunegrænsen til Tårnby.
Her ligger jomfruelig jord hvor man kunne bygge fattigboliger til alle de uønskede elementer.
Byggemodning og kloakering er jo på plads, men det kniber med bygherrer, da de er godt beskæftiget på Holmen, Østamager og på Islands Brygge.
Eftersom problemerne er opstået gennem mange års boligpolitik, som har favoriseret de velbjergede, burde staten gå ind og finansiere et råhus-projekt, hvor man kun bygger det mest nødtørftige og gør det op til folk selv
at bygge videre på husene. For så vidt har jeg hugget Carsten Hoff og Susanne Ussings strålende ideer fra 1970’erne om individuelle boliger i det industrielle byggeri.
Ved at bygge nogle søjle-dæk-konstruktioner med stik til el, varme, vand og afløb, kan man i god liberalistisk ånd lade det være op til den enkelte hvad de vil proppe ind i de kvadratmeter, de har råd til at leje. Det kunne tilfredsstille kreative sjæle fra Christiania og andre, som selv ønsker at sætte præg på deres bolig.

Tag over hovedet
For dem som ikke orker eller har råd, vil kommunen i det mindste kunne sige, at de har tag over hovedet. Man kan jo midlertidigt anbringe en isoleret kasse med navneskilt på det lejede dæk-areal. En permanent adresse, og en hængelås for døren til kassen, det er da bedre end at skulle bo på gaden eller i et telt i skoven. I tilskud får de en åben terrasse med udsigt over Kalvebod fælled og mulighed for at grille og lave bål.
Da boligløse på mange måder har ganske uanstændige livsvilkår, hvor man så at sige dispenserer for flere lovgivne rettigheder i vores såkaldte velværdssamfund, kan man vel også dispensere for diverse bygningskrav til det støttede byggeri.

Hash i metroen
Hvis det lykkes den nuværende regering at få skovlen under Christiania, ville det derfor være passende at afsætte arealet derude til dem og andre som ikke vil eller kan indgå i det almindelige boligmarked.
Med driftige christianitter som igangsættere og organisatorer, ville der kunne skabes forudsætning for et ualmindelig spændende bykvarter som arkitektonisk, socialt og økologisk kunne danne skole for andre storbyer. Ikke mindst ville de rige københavnere blive fri for at have fattigrøvene i nabolaget, for ikke at tale om hashhandlen; for lægges det derud ville man kunne sikre et kæmpe stort kundegrundlag for minimetroen.
Ganske enkelt en cost-benefit analyse som slår flere fluer med et smæk. Hashen slipper man jo ikke af med, og eftersom man ikke vil legalisere, momse og beskatte skidtet, ville metroindtægterne dog få det til at balancere lidt i samfundets favør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu