Læsetid: 2 min.

Frihed til at sulte

Reflektioner over Castañedas artikel om Cubas interne problemer
Debat
23. maj 2002

Cuba
Kritikken af Castros styre for dets lukkethed, propaganda-informationer og magtkorruption er velkendt og meget berettiget.
Jeg har også oplevet folks frustration over den måde, systemet binder dem på. Man kan overhovedet ikke forsvare, at kritikere bliver fængslet, at internet og udenlandske aviser er forbudt osv. Men løsningen er ikke så firkantet og indlysende. Der er nogle væsentlige aspekter, som Castañeda undlader at medtage.
Cuba skal sammenlignes med lande som Haiti, Dominikanske Republik og Jamaica, ikke med USA eller Europa.
Det er et meget fattigt land, som gik direkte fra feudalstyre til kommunisme. Efter at være kommet en anelse på fode med kraftig hjælp fra Sovjet, mistede landet 80 procent af sin import og eksport med ét slag, da Sovjetunionen og de øvrige kommunistiske lande brød sammen.
Jeg kender ikke andre lande, der så hurtigt er kommet relativt på fode igen efter sådan et økonomisk sammenbrud.

Enestående land
På mange måder er Cuba et helt enestående land. Hvis man sammenligner med de nævnte nabolande, hvor tusinder af børn bor på gaderne, folk dør af sult, og hvor voldtægt, mord og politivold er dagens orden, lyser Cuba op som et meget humant samfund. Der er en levealder på højde med Danmarks, boliger til alle, gratis lægehjælp, gratis skolegang og videreuddannelse, forbud mod køns- og racediskrimination, overhovedet ingen tilfælde af voldtægt, mord og overfald, intet terroriserende politi-korps.
Okay, boligerne er i en elendig forfatning, bl.a. p.g.a. mangel på byggematerialer. Hospitalerne fungerer ikke optimalt p.g.a. manglende medicin og udstyr, og transportsystemet er upålideligt. Men alle disse problemer skyldes hovedsageligt handelsembargoen.
De nævnte forhold viser, at man ikke bare kan affærdige Castros politik som undertrykkende, men må indgå i en kritisk dialog og hjælpe landet til at åbne sig gradvist.
Den pludselige overgang til fri markedsøkonomi, som vi så i Østeuropa, vil ødelægge alt det, som cubanerne har bygget op, og efterlade mange endnu fattigere. I øvrigt har Castro en opbakning i befolkningen, der er en hel del større end de øvrige kommunistiske ledere havde.

Frihed til at se Glamour
’Frihed’ skal altid ses i forhold til omgivelserne og de reelle valgmuligheder.
I USA, som hylder friheden over alt andet, har de fattigste reelt overhovedet ingen muligheder – de kan bruge deres frie presse til at se Glamour i tv. USA er mere storkapitalens diktatur end et demokrati, der er f.eks. en meget stor andel af analfabeter.
Selv i oplyste og rige de-mokratier som Danmark og Holland bruger en voksen-
de del af befolkningen sin stemmeret til at udtrykke racistiske holdninger og en ufattelig paranoia. Grotesk i lyset af cubanernes generøsitet, tolerance og sociale sindelag.
Man må overveje nøje, hvem der har mest at vinde, når man taler om Cubas muligheder.
Castañeda taler om den brede befolkning, men den kan meget vel blive taberen, hvis markedskræfter og valgfrihed bliver sluppet helt løs. Den store nabo og de højstplacerede cubanere vil derimod helt sikkert vinde. Det pragtfulde cubanske folk har fortjent at få det bedre alle sammen!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her