Læsetid: 4 min.

Fundamentalist i SF

Når det religiøse ’sandhedsmonster’ stikker sit hoved frem, griber jeg efter hvidløgsranken
Debat
10. maj 2002

Etnisk
Malene Grøndahl portrætterer den 4. maj fængselsimamen Leon Soudari.
Det er ikke lige til at afgøre, hvor det er filmen knækker. Om det er det bevidstløse mikrofonholderi der er problemet, eller om det er Soudaris mere antydende end forklarende svar, der giver mig en urolig fornemmelse i kroppen. Omdrejningspunktet for mig er imidlertid Soudaris medlemskab af SF, hvor han og jeg sidder i partiforening sammen. Soudari efterlyser partiledelsens syn på nogle af de problemstillinger og holdninger, som kommer til udtryk i portrættet. Der efterlyses altså en politisk melding på udsagn á la den følgende passage om nogen af de fængslede:
»En socialrådgiver eller psykolog ville nok gå mere op i fyrens forbindelser i narkomiljøet end hans standhaftighed med de daglige bønner. For Leon er det omvendt. Selvfølgelig må man håbe, at de indsatte kommer ud af deres kriminalitet. Men som islamisk lærd er det en anden skala end det danske retsvæsens, han tænker efter. Stort set alt det, der er forbudt ved lov i Danmark, er ganske vist også forbudt ifølge islam. Men der er forskel på, hvor alvorligt de enkelte overtrædelser opfattes. Desuden er en lang række ting, som hører til privatlivets fred i Danmark, forbudt ifølge islam. ’Det er langt værre ikke at bede sine fem daglige bønner eller at bolle sin kæreste, inden man er blevet gift med hende, end det er at handle med narko,’ har Leon forklaret de indsatte.«

Voldsomt provokeret
Jeg føler mig voldsomt provokeret over et sådant menneskesyn og en sådan retsopfattelse. Betyder dét, at det at sælge narko – som for mange misbrugeres vedkommende vil føre til deres død – er mere acceptabelt end førægteskabelig sex og forglemmelsen af fem daglige bønner? I SF mener vi, at to voksne mennesker der frivilligt har sex, er kompetente til at træffe den afgørelse. Det skal hverken stat eller nogen reaktionær og fundamentalistisk tro blande sig i. Men:
»Jeg havde jo fundet sandheden,« som han siger, hvis nogen beder om en forklaring på hans valg, »og når man har mødt sandheden, kan man ikke gøre andet end at følge den.« For Leon er den side af sagen enkel, og han ønsker at gøre det lige så enkelt for de indsatte«, hedder det efterfølgende.

Alvorlig tvivl
OK. Den fundamentalistiske ophøjelse af skriften til ikke-refleksiv og ikke-fortolkelig lovtekst, institutionaliserer altså, at Koranens lov er hævet over dansk straffelov. Det drager alvorlig tvivl om accepten af og manglen på fordømmelse af omskæring af kvinder, stening af kvinder samt alle øvrige strafferetslige forhold vi måtte have i Danmark samt have som almindeligt humanistiske verdensborgere. Jeg kender praktiserende muslimer, der nok vil betakke sig for den version af deres tro, for alle de forhold er præcis de samme forhold som med god grund har sendt tusindvis af mennesker på flugt – bl.a til Danmark.
Videre hedder det: »Han [Soudari] holder utrolig meget af det saudiske samfund. Det er næsten den perfekte islamiske stat. Folk, der begår en forbrydelse, bliver straffet efter islamisk ret, og så bliver de købt fri for straf efter døden. Det danske retssystem giver naturligvis ikke den samme sikkerhed. Noget hjælper det nok på det store regnskab at sidde i et dansk fængsel, men straffene udmåles efter andre parametre. Så de fleste har stadig straf til gode på den anden side – med mindre de virkelig angrer.«
Jamen anger er da fint. Det er det da også i Danmark. Men er det en offentlig ansat i fængselsvæsenets opgave, at bagatellisere den forbrydelse der er begået, med henvisning til at straf og soning kun finder sted i det hinsides? Jeg må betakke mig. For mig at se sender man et signal til de kriminelle der fratager dem det umiddelbare ansvar for jordiske gerninger.
Og så hedder det videre: »Lidt af entusiasmen har han dog genfundet i SF. Det eneste potentielle problem ved det politiske arbejde er, at han ikke helt kan finde ud af, hvad parti-toppen mener om religion og retten til på baggrund af sin religiøsitet at gå ind for f.eks. dødsstraf. Han vil vente med at tage den diskussion.«
Men det vil jeg ikke. For min skyld må Soudari tro og mene, hvad han vil. Han må også gerne organisere sig og arbejde for de holdninger og værdier, der er hans. Jeg vil til hver en tid forfægte Soudaris ret til at ytre sig. Men jeg forbeholder mig retten til samtidig at være lodret uenig og stille mig kritisk i forhold til, om SF skal bruges som platform for et menneskesyn og nogle værdier som på alle tænkelige måder er i modstrid med partiets linje.

Ikke alt er gangbart
For mig er SF nemlig et værdibaseret parti. Det betyder således også, at ikke alle værdier er gangbare i SF. SF tolererer ikke dødsstraf, hverken i Danmark eller andre steder. SF er et vidensorienteret parti, og ikke et overtroisk parti. SF vil derfor heller ikke under nogen omstændigheder spænde noget religiøst for det politiske. Vi er et venstreorienteret parti, rundet af oplysningstidens visioner om det enkelte menneskes frigørelse, om demokrati, humanisme, menneskerettigheder, ligestilling, oplysning, tolerance og demaskering af religionens undertrykkende mekanismer. SF er et værdibaseret parti, der ikke lefler for kultur- og værdirelativismen, når fundamentale værdier som de ovenstående krænkes. Det gælder når muslimer undertrykkes i Kina og det gælder når muslimer undertrykker kvinder i Somalia. Det er universelle værdier SF slås for.
Det er dét SF jeg er medlem af. Jeg synes følgelig også,
at Leon Soudari bør overveje sit partipolitiske tilhørsforhold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her