Læsetid: 2 min.

Hvem gælder Grundloven for?

Det strider ikke mod vores nuværende grundlov at krænke udlændinges retssikkerhed
3. maj 2002

Jura
Vores nuværende grundlov bestemmer, hvor den gælder: For alle dele af Danmarks Rige, altså Danmark, Færøerne og Grønland. Men den bestemmer ikke, hvem den skal gælde for.
Af nogle paragraffer fremgår udtrykkeligt, at den kun gælder for danske statsborgere: Man skal således være dansk statsborger for at kunne blive tjenestemand, være dansk statsborger for at få valgret ved folketingsvalg og for at kunne blive valgt. Og vores nuværende grundlov beskytter udtrykkeligt kun danske statsborgere mod vilkårlig indespærring.
. Folketinget har givet lov til at flygtninge, der søger asyl, kan blive fængslet uden at de først har været stillet for en dommer, selv om de hverken har gjort noget ulovligt eller blot mistænkes for at have gjort noget ulovligt.

For alle mennesker
Danmarks nye grundlov skal være demokratisk og bygge på menneskerettighederne.
Menneskerettigheder er rettigheder, som mennesker har formuleret og internationalt har erklæret som fundamentale. De skal gælde for alle mennesker, fordi de er mennesker. Menneskerettigheder er ikke del af menneskets biologiske træk. Det er værdier, som vi mennesker erklærer, at vi vil bygge vores samfund på.
Regeringen har underskrevet en række internationale konventioner om menneskerettighederne. Derfor har regeringen også mulighed for at trække sin underskrift tilbage, og derfor beskytter konventionerne ikke menneskerettighederne tilstrækkeligt, og derfor skal Grundloven udtrykkeligt sikre menneskerettighederne.
Danmarks grundlov skal gælde for alle mennesker der bor i Danmark. Den skal beskytte alle i Danmark, uanset om man er født i Danmark eller udenfor, uanset om man er dansk statsborger eller ej, og uanset om man er flygtet hertil: Blot man bor fast i Danmark. Hjemløse må betragtes som boende fast i Danmark, selv om de måske ikke har nogen fast postadresse.
Turister bor ikke fast i Danmark – de er gæster, som vi skal behandle som gode værter behandler kære gæster. De er ikke omfattet af de rettigheder, som er beskrevet i Danmarks grundlov.
Danmarks grundlov skal gælde i det, der i dag kaldes Danmarks rige.
Så længe færinger og grønlændere selv ønsker det, skal Danmarks grundlov også gælde for Færøerne og Grønland.
Hvis færingerne og/eller grønlænderne vedtager egne grundlove, så skal vi respektere deres beslutning.
Danmarks grundlov skal ikke fremme opløsningen af Danmark, men Færøerne og Grønland har haft og har stadig en særstatus i rigsfællesskabet.
Den nationale selvbestemmelsesret anerkendes som et fundamentalt princip; selvstændiggørelsen skal ske fredeligt, og de venskabelige bånd mellem menneskene skal bevares.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu