Læsetid: 4 min.

Kunst kan ikke stoppes

Information udøver litterært selvpineri med sin sære idé om fem års litteraturpause
Debat
22. maj 2002

Kunstpause
Informations kulturredaktion med Christian Lund i spidsen må have besluttet sig for en rigtig gang selvpineri her op til pinse. Derfor fastslog cl i lederen pinselørdag, at den litteratur, som Information og kulturredaktionen dog ellers bruger ganske mange ressourcer på, ikke spiller nogen rolle i samfundet. Sagt med et direkte citat: »I dag kan man ikke sige, at litteratur betyder noget for mennesker generelt. Ud over altså dem, som er særligt interesserede«.
Christian Lund hænger især denne konklusion op på tekster i i2 fra den 17. maj. Tillægget rummer blandt andet en såkaldt voxpop, hvor man spørger otte mennesker om de har læst ung dansk litteratur for nylig. Tillægget har bl.a. også interviews om anmeldere med forfatterne Hanne-Vibeke Holst og Christina Hesselholdt.
To af de otte voxpop-adspurgte (25 procent, hvis man nu vil lave statistik) har faktisk læst ung dansk litteratur inden for den sidste måned. De har læst Ditte Steensballe og Ursula Andkjær Olsen, og det må have ærgret Information, for det passer ikke med den ønskede konklusion om, at der ikke læses. De seks øvrige har læst forskelligt andet, men ikke ung skønlitteratur.

Forvrøvlet
Seks af de otte adspurgte er i øvrigt mænd, de fleste halv- eller trekvartgamle, og er der noget man ved på bogmarkedet, så er det, at ældre mænd er dårlige læsere af skønlitteratur. Det er et problem – især for dem selv. Men at bruge mini-interviews med en håndfuld ældre herrer til, at konkludere at litteraturen er uden betydning, det er da tyndt.
Men når jeg reagerer, er det fordi lederen er tyndere endnu. Den stiller spørgsmålet, hvad der ville ske, hvis Dansk Litteratur A/S indstillede produktionen i fem år (underforstået – ingen verdens ting), og den søger krampagtigt at fastholde et tema om, at anmelderne skriver om bøger, som ingen gider læse, mens de bøger, der virkelig læses, ikke anmeldes. Men ved at læse Informations eget tillæg kan man se, at også denne vurdering er forvrøvlet. Der henvises i lederen til Hanne-Vibeke Holst, (den populære og miskendte) og til Christiana Hesselholdt (den anmelderroste, men lidet læste). Men det fremgår af Karen Sybergs interview, at de begge læses rigtig meget, om end i forskellige sammenhænge og Hesselholdt især af de helt unge og i skolerne. Det fremgår også, at de begge i høj grad hører til blandt de forfattere, der får deres bøger anmeldt, og cl føler sig da også forpligtet til at oplyse, at Information faktisk selv har anmeldt Holsts sidste bog positivt. Både Hesselholdt og Holst siger i interviewet væsentlige ting om anmeldertendenser og svagheder, men det er noget andet. Og hvis der er en tendens i anmelderiet er den vel i øvrigt, at den populære litteratur som også sælger godt, i dag respekteres mere af anmelderne end tidligere.

Næsten for dumt
Der er masser af problemer omkring bogen og litteraturproduktionen og i relationerne mellem læsere, forfattere, forlæggere og anmeldere. Det er vigtigt at problemerne diskuteres, ikke mindst under denne regering, der gør hvad den kan for at forringe produktionsvilkårene. Men det her er da næsten for dumt som grundlag for en diskussion.
Apropos det med at holde fem års litterær pause, så er det da sjovt at høre Ole Thyssen teoretisk glæde sig over, at han så kan nå at få læst nogle flere af de allerede skrevne bøger, der ligger på natbordet og venter. Der ligger med andre ord noget, som han betragter som vigtigt. Men derudover siger den slags bemærkninger jo intet som helst om litteraturens betydning, som oplevelsesmedium, som udvikler af sproget, eller som registrator af samfundets udvikling og menneskers tænkning og opfattelse af verden og sig selv. Sagen er jo, at der er masser af mennesker der læser dansk litteratur, og ganske mange danske forfattere som – trods vanskelige vilkår – bliver ved med at skrive væsentlig litteratur. Men der er desværre også gode bøger ’som dør’ i mørke trods kvaliteter, fordi de ikke anmeldes, og fordi mange bogforlag ikke har eller ikke vil bruge rimelige markedsføringsbudgetter.
Det fremgår klart af Informations tillæg og af en biblioteksreportage, at anmeldere og læsere ofte har forskellige præferencer, og det kan naturligvis kaldes et problem, men i så fald er problemet unægtelig ikke nyt, og det er da en grov fornærmelse at sige til mennesker der står skrevet op til en biblioteksbog i månedsvis, at litteratur ikke generelt ’betyder noget for mennesker.’
Bøger er hele med tiden med til at sætte dagsordener og til at udvikle debatten og erkendelsesprocesser i samfundet. Det gælder for alle typer af litteratur, og det er Information et godt eksempel på – i øvrigt også med denne cl-leder, der udover alt det andet, tager afsæt i Ralf Pittelkows nye bog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her