Læsetid: 2 min.

Lod det ske med vilje

Arbejdede Pentagon sammen med Osama Bin Laden og al-Queda?
30. maj 2002

9-11
Amerikas regering nægter at offentliggøre forvarslet om 11. september. Er det fordi dokumenterne indeholder oplysninger som forklarer hvordan det kunne ske? F.eks. at det var Pentagon, der gav flytilladelsen, eller endnu værre, at de samarbejder med Osama Bin Laden eller al-Queda, hvilket tidligere er sket. Da blev han trænet i USA for at kunne drive russerne ud af Afghanistan. Noget tyder på alvorlige svigt i efterretningssystemet i tiden før 9-11.
Ifølge New York Times 23.-25. maj blev en ransagningsbegæring over den såkaldte 20. flykaprer fra et FBI-kontor i Minniapolis manipuleret af hovedkvarteret og siden afvist. En advarsel fra en FBI-agent i Phoenix om at Osama bin Laden-tilhængere brugte amerikanske flyskoler som træning for terrohandlinger blev syltet. Mistanken mod systemet bliver ikke mindre af, at øverste chef for FBI kort før 9-11 blev erstattet og nu beskyldes for at forkludre opklaringen af begivenhederne.
Regeringen har da heller ikke klaret at bevise fyldestgørende at al-Queda og Osama bin Laden er ophavsmænd, og har aldrig prøvet at opklare hvorfor det skete, se New York Times den 26. maj. Det er måske fordi motiverne peger med en stor fed pil ret ind i Amerikas største forretningsimperier. En verden, som hænger uløseligt tæt sammen med regeringen.

Meget belejligt
9-11 var en forudsigelig legitimering for terrorkrigen, vi oplever i dag og – som også forudsigeligt – har implementeret en politik, der både beskytter og udvider amerikanske olieinteresser og garanterer fortsat vækst i militærindustrien, som nu uhindret kan fortsætte sit stjernekrigsprogram. Det var da meget belejligt, at der allerede før 9-11 var udarbejdet planer om at angribe Afghanistan. Men hvad har storindustrien og amerikanske chefideolger konkret opnået: USA har tiltvunget oprettelsen af militærbaser flere steder som før hen var utænkeligt, bl.a. i Rusland, men selvfølgelig også i hele området, hvorfra olien skal flyde, nemlig Centralasien. Det er den olie, som skal sikre fortsat stabile oliepriser. Dermed har man afværget en forventelig oliekrise og den amerikanske drøm kan fortsætte lidt endnu.
Den irakiske befolkning må håbe at verden vil se mere kritisk på næste udspil fra det amerikanske efterretningsvæsen, som er eksperter i at placere bevismateriale i fjendens lejr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu