Læsetid 2 min.

Er miljøbevægelsen færdig eller folkelig?

Med globaliseringen står vi i en skærpet politisk og social kamp, som ikke vindes ved politisk forsigtighed
7. maj 2002

Miljøkamp
Informations samtale den 29. april med John Holten-Andersen, temasiden den 30. april »Miljøkamp – færdig eller folkelig?« og David Rehlings leder den 2. maj »Den grønne slummer« har været oplysende og gode. Dog
har de kun i mindre grad meldt ud vedrørende nogle af de vigtigste sider af den
miljøpolitiske situation og af miljøproblemerne i sig selv.
Den ny regerings miljøudspil er skandaløse – partipolitisk bestemt og helt ude af trit med problemerne: taktik, manglende indsigt og faglig foragt i uskøn forening. Det afføder alvorlige problemer for dansk naturforvaltning, udviklingssamarbejde, miljøforskning og sundhedsmæssig og teknologisk forskning. Og det rammer den pionerånd og foregangskraft, som både folkeligt, erhvervsmæssigt og internationalt er så vigtig. Dette bør for tiden siges meget klart.

Globale problemer
Miljøproblemerne – hvis de overhovedet skal kunne løses – kan ikke behandles isoleret. De allerfleste af problemerne er globale, og de hænger uløseligt sammen med generelle økonomi-, udviklings- og sikkerhedsproblemer (jf. Globale udfordringer. Miljø, udvikling og sikkerhed, MS's forlag, 2001). Løsninger er kun mulige, hvis man erkender denne samlede problematik og indretter sit oplysningsarbejde og sin politiske indsats derefter.
Miljø-, udviklings- og sikkerhedsproblemer forstærker i alvorligste grad hinanden. Resultatet er bl.a. yderligere polarisering mellem velstående og fattige – både inden for og mellem landene. Rigdom og overflod belaster miljøet. Det gør fattigdom også, så mærkeligt det måske kan lyde. Polariseringen i sig selv medfører derfor yderligere miljø- og udviklingsproblemer og betyder spændinger, som så langt fra kan løses med militære midler. Det betyder alt i alt, at bæredygtig udvikling kun kan lykkes gennem en samordnet indsats for miljø, u-landsstøtte og fredsindsats.
Og intet kan varigt opnås, hvis ikke et internationalt samarbejde får gjort op med nyliberalismens værste udskejelser. Den globaliserede liberaløkonomis vækstkræfter medfører så alvorlig miljønedslidning og fejludvikling, at selv OECD er begyndt at få betænkeligheder, udtrykt klart i deres år 2000 miljørapport. Og FN’s fødevareorganisation FAO har i en nylig 50-årsrapport peget på, i hvilken katastrofal grad konflikterne i de fattige lande (velforsynet med våben fra industrilandene) betyder tab af landenes hele miljømæssige og udviklingsmæssige grundlag.

Politisk og social kamp
Praktisk indsats for en samlet bæredygtig udvikling er naturligvis mulig, og en del nyttige indsatser finder da også sted. Men denne samlede indsats er ekstremt svag i forhold til behovene. Dette forhold, samt den uafviselige kendsgerning, at miljøindsats og indsats for en fredeligere og mere retfærdig verden er uadskillelige – det er langt fra centralt med i mange af miljøbevægelsernes ellers udmærkede indsats. Og det er totalt fraværende hos et hav af politikere og massemedier.
Det er klart, at enhver miljøbevægelse ikke kan tage disse samlede spørgsmål op hele tiden – man må prioritere og fokusere. Men jeg tror også, det er klart, at hvis ikke en mere samlet, politisk-økonomisk globalforståelse er synligt med, så når man ingen vegne af betydning. . Faren er, at miljøarbejdet – ud over sit nødvendige faglige indhold – også bliver apolitisk og dermed i egentligste forstand ufolkeligt – i en verden, som er så politiseret som nogensinde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu