Læsetid 3 min.

Når rosen er tavs

Den socialdemokratiske rose er tavs og torneløs – det er farligt
24. maj 2002

Politik
Meningsmålingerne – afløseren for den demokratiske valgmetode – udsiger, at Socialdemokratiet ikke behøver at formulere en politik for at komme til fadet ved næste valg. Partiet kan blive siddende på sine hænder og vente på, at regeringsmagten falder ned i skødet. Det er jo bekvemt, hvis man ikke har noget at sige, men gerne vil regere alligevel.
Som tilhænger af demokratiske tilstande finder jeg Socialdemokratiets taktik direkte ødelæggende for det politiske liv i Danmark. Med en regering, der hovedløst og tilsyneladende helt uden konsekvensberegninger smadrer den politiske og kulturelle infrastruktur i landet, er det nødvendigt, at der bliver gjort rede for, hvad Socialdemokratiet dels har tænkt sig at gøre ved VK-regeringens mange vildskud, dels hvad partiet har at byde på i en verden, der (undskyld frasen) er i hastig forandring.
Det vil muligvis have en dæmpende indvirkning på regeringens vandalisme overfor alle befolkningens fælles værdier såsom vores fælles natur, hvor marker og skove skal gøres til byggepladser, og vores fælles kultur, der nu kun skal bygge på den laveste fællesnævner, hvis S på forhånd lover, at alt dette vil være dødt og magtesløst efter et regeringsskifte.
For hvem vil investere i at bygge i skoven eller ude på marken, hvis det alligevel skal rives ned efter højst tre-et-halvt år?
Og hvor interessant vil det være for Brian Mikkelsen at flytte rigsarkivet til Odense, hvis S på forhånd lover danskerne, at deres rigsarkiv bliver flyttet tilbage til hovedstaden, hvor det rettelig hører hjemme, efter et valg?
På den måde ville Socialdemokratiet kunne få stor indflydelse på den smuldrende fremtid, så VK’s barbariske fremfærd måske vil mindskes. For der er ingen tvivl om, at regeringen har så travlt med at lave om og rive ned, fordi de håber på, at gjort gerning ikke står til at ændre.

Venstrefløjens passivitet
Og det er jo en kendsgerning, at Socialdemokratiet aldrig tidligere har omgjort borgerlige regeringers lovgivning, men glad regeret videre på det foreliggende grundlag. Hvad der har været med til at dreje S ind på en højrekurs med privatiseringer, omdannelse af statsinstitutioner til ’aktieselskaber’, hvad det ord så måtte betyde, ud over at det forhindrer aktindsigt, osv.
I det hele taget er det forbløffende at iagttage den såkaldte venstrefløjs passivitet, inklusive S. Man skulle ikke tro, den ville i dialog med befolkningen. Der fremlægges intet, der bare har det mindste skær af vision over sig, blot forudsigelige tamme replikker til den fatalt initiativrige regering.
Ret beset virker det, som om S er lammet af en Catch 22- problemstilling: Hvis partiet fremlægger sit program som en socialistisk, demokratisk politik, der bygger på et solidarisk samfund, mister den stemmer i netop den (tidligere) arbejderklasse, partiets eksistens er baseret på. Men bedre bliver det ikke, hvis partiet på ægte moderne populistisk spindoctormanér går efter folkestemningen. Den er som bekendt flygtig.
Men at der tiltrænges en ny politik, der tager stilling til samfundets sociale ændringer og de udfordringer, udefra kommende idéer udgør, er uomtvisteligt. Og det kræver selvfølgelig, at man tænker sig om.
Det ville være så velsignet, hvis S gav bare et lille vink om, at en sådan proces er i gang. Og så i mellemtiden
gav håndslag på, at VK-
regeringens mange tiltag vil blive rullet tilbage efter næste valg. For, som vi vil erindre, så må man ifølge Fogh Rasmussen gerne bryde alle parlamentariske traditioner, bare man har sagt det inden valget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu