Læsetid: 2 min.

Er oplysning nu ekstremisme?

Marxistiske forskere deler Pim Fortuyns syn på Islam
Debat
17. maj 2002

Islam
Dansk Folkeparti og Pim Fortuyns LPF identificeres ofte med Haiders Frihedsparti og Le Pen’s Nationale Front senest af det tyske mindretals ungdomsbevægelse. Dansk Folkeparti og LPF har imidlertid ikke ret meget tilfælles med Le Pens og Haiders ekstreme Højre, som hylder nazismen og opfatter mordet på seks millioner jøder som en parentes i historien.
Pim Fortuyn, som hverken var racist eller identisk med Le Pens højre, påpegede, at Islam var tilbagestående i forhold til kristendommen og jødedommen, fordi muslimerne ikke havde været igennem den store oplysningsfilosofiske vaskemaskine. Hvis sådanne udtalelser som af dagbladet Politiken anses som ekstremt højreorienteret er yderligtgående, så er fredsfilosoffen Bertrand Russells betragtninger det samme. Bertrand Russells beskrivelse af Islam i værket Vestens Filosofi fra 1953 (oversat af Elsa Gress) er således forbavsende identisk med Pim Fortuyns refleksioner!

Hvorfor skåne islam?
Når man studerer det 19. århundredes filosofi, så vil man i det hele taget erfare, at der ikke blev lagt fingre i mellem, når man beskrev kristendommens usamtidighed i forhold til moderniteten. Hvorfor skal man så skåne islam for den samme kritik, når denne religion trænger sig på i den vestlige civilisa-
tion. Hvad der gælder for Thor må også gælde for Loke.
På universitetet tilbage i 1980’erne, hvor jeg studerede samfundsfag var konklusionerne blandt mange marxistiske forskere den samme som hos Fortuyn, nemlig at Islam havde et problematisk forhold til moderniteten og demokratiet, fordi de ikke havde etableret demarkationslinjer mellem det religiøse og verdslige regimente – hvilket Luther som bekendt allerede gjorde i 1500-årene.
Jeg har derfor utrolig vanskeligt ved at forstå, at det bør betragtes som yderligtgående at hævde, at der er grænser for hvor meget den sociale orden kan bære, hvad angår integration af en religion, som værdimæssigt ikke har været igennem den oplysningsfilosofiske vaskemaskine. Jeg har i det hele taget problemer med at forstå, at man i debatten om integration ikke medtænker en sociologisk betragtningsmåde, men fastholder en psykologisk indgangsvinkel til miseren. En sociologisk indgang til problemstillingen vil nemlig altid fokusere på hvor meget destabilitet en social orden kan bære, før den bryder sammen værdimæssigt.

Intet nyt under solen
Ralf Pittelkow, hvis refleksioner i debatbogen Efter 11. september minder en del om Pim Fortuyns konklusioner, tildeler i øvrigt efter min vurdering oplysningsfilosofien en større rolle for modernitetens udvikling end den fortjener. Der er nemlig ingen tvivl om, at både jødedommen og Luther har spillet en endnu større rolle for udviklingen af moderniteten end oplysningstænkningen. De store tyske sociologer Max Weber og Werner Sombart har i øvrigt skrevet nogle meget spændende værker herom i begyndelsen af det 20.århundrede. Der er derfor ikke ret meget nyt i det, som sociologiprofessoren Pim Fortuyn har udtalt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her