Læsetid: 3 min.

Politik er ikke død

Identitetsskabende fagkompetencer er nødvendige
Debat
3. maj 2002

Uddannelse
I deres indlæg »En ny elevrolle, tak« (25. april) inviterer Birthe Louise Bugge og Peter Harder til at deltage i en debat om, »hvad en god skole skal kræve af eleverne«, og hvordan man kan holde eleverne »fast på deres del af ansvaret«. Det nødråb, indlægget er udtryk for, refererer især til krisen i gymnasiet, hvilket også ses af den litteratur, der henvises til.
Nu er det mere nødvendigt end nogen sinde tidligere, at skolen for »at være god« møder eleverne dér hvor de er, fordi nutidens elever befinder sig i en meget stærk og selvrådende børne- og ungdomskultur. De kan meget selv, og ofte overgår deres it-kompetence langt de fleste læreres. Men hele den kommercielle udnyttelse af børne- og ungdomskulturen, på skadeligste vis understreget af selv DR1’s og TV 2’s børne- og ungdomsudsendelser, får også børn og unge til at tro, at de er langt mere værd, end de faktisk er. En falsk identitet.
Den nutidige gymnasiale skoles opgave er både at give eleverne faglige kompetencer og samtidig en sand identitet. Altså at de faktisk kan det, de står for at kunne. Krisen i gymnasiet skyldes, at det svigter eleverne på begge punkter. Mere end halvdelen af ’studenterne’ forlader gymnasiet uden egentlig studiekompetence og med en identitetsoplevelse af at være dum og utilstrækkelig, mens den bedste tredjedel føler sig kloge og sikre på en ofte udenadslært viden, som over for nutidens studiekrav er for begrænset.

Fri og åben struktur
Den nye elevrolle, der efterlyses, kan selvfølgelig ikke ’kræves’ af eleverne, men må skabes og fremstå gennem en ny-indretning af gymnasiet. De selvrådende unge må have hele ansvaret for deres studie, stadig støttet af studievejledning. Derfor må strukturen være fri og åben, opbygget i de tre allerede eksisterende niveauer: C, B og A, svarende til 1., 2. og 3.g. Eleverne skal frit kunne sammenstille deres egen fagkompetence inden for de givne niveauer og tillige opnå en bred samtidsforståelse. Det sidste kan ske gennem tre tværfaglige projektopgaver: 1. år i fagene biologi, naturfag og psykologi, 2. år i historie, geografi og samfundsfag og 3. år i dansk, historie, religion, kunstforståelse og filosofi, altså tre opgaver som man kunne kalde den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige og den kulturelle årsopgave.
Hvis man så fastlægger, at alt på niveau C kun kan bestås med mindst 8, alt på niveau B med mindst 9 og alt på niveau A med mindst 10, giver både elevrollen og den tilsvarende nye lærerrolle sig selv. For at blive kompetent, skal eleven arbejde ihærdigt og målrettet, og læreren skal være en faglig tilrettelægger, vejleder og rådgiver, som på alle måder støtter eleverne i deres læreprocesser. Det er selvfølgelig de højere uddannelser og erhvervslivet, der stiller deres krav om fagkompetencer, niveau og beståede årsopgaver, således at f.eks. universitetsuddannelser kræver alle tre årsopgaver og en række specifikke fagkompetencer svarende til den særlige uddannelse.
I Gymnasieskolen 5, 28/2/02 foreslår professor Birgitte Simonsen at udjævne skellet mellem de erhvervsrettede og de gymnasiale uddannelser. Det system, jeg her fore-slår, lægger netop op til, at andre uddannelser har andre årsopgaver og tilsvarende tilbyder andre fagkompetencer, men med de samme niveaukrav. Så ville alle unge kunne surfe ind og ud af uddannelserne og herigennem finde både deres faglige og personlige identitet.
Som det indirekte kan ses, kræver ovenstående ordning betydelige ændringer. ’Studentereksamen’ afløses af elevens personlige kompetenceprofil, som vil kunne forbedres og udbygges hele livet. Begrebet ’klasse’ afløses af hold, og skolerne bliver åbne læresteder, hvor eleverne laver deres egne gruppedannelser helt uden om undervisningen. Lærerne bliver mere selvrådende i deres faglige læremiljøer, hvori de også vil være i en stadig, tværkollegial faglig udvikling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her