Læsetid: 3 min.

Regeringen tager nødigt toget

Jernbanerne sultes, mens motorvejene svulmer
Debat
31. maj 2002

Trafikalt
Umiddelbart ser trafikminister Flemming Hansens afgørelse om at droppe planerne om S-tog til Roskilde ud som, at nu har han omsider lyttet til kritikken og erkendt, at projektet ikke forøger kapaciteten så meget, at det er pengene værd.
I en pressemeddelelse (22. maj) hedder det: »Planerne opgives fordi nye oplysninger fra DSB, som først er fremkommet få dage inden loven skulle vedtages, viser at S-tog ikke kan sameksistere med de andre togtyper på fjernbanen, at der er problemer med indstigningsforhold, at togene ikke kan overholde det maksimale akseltryk og at der er en række uafklarede forhold omkring prisen for 2-strøms S-togene...«
De nævnte oplysninger er imidlertid ikke nye, tværtimod er de blevet omtalt flere gange siden planerne kom frem i januar 2001. Det gælder problemerne med at få S-tog til at køre på de samme skinner som lyntog, IC3-tog og godstog, idet jo altid vil være det langsomste tog, der sætter standarden for de øvrige tog.
At 2-strøms S-tog er tungere og dyrere end almindelige S-tog, er heller ikke nogen nyhed. Det højere energiforbrug og den kraftigere belastning af skinnerne, er årsagen til, at DSB ikke for længst har indført denne togtype. Og at gøre indstigningsforholdene til et problem, er uforståeligt i betragtning af at f.eks. parisiske regionaltog har bevægelige trin, der muliggør udstigning på perroner med forskellig højde.
Når projektet droppes, er det fordi det langt om længe er gået op for forligspartierne (SRVK) at det er voldsomt underfinansieret og dét i en sådan grad, at de afsatte 800 mio kr. lige rækker til det mest skrabede og slet ikke til anlæg af tre udfletningsanlæg hvor S-toget ’skifter’ fra egne spor til fjernspor og til S-tog mellem Roskilde og Kastrup, hvilket alt sammen var forudsat i forliget.

Spil for galleriet
Det er derfor et spil for galleriet, når Buksti patetisk spørger om hvorfor politikerne ikke fik de ’nye’ oplysninger for en uge siden eller for et halvt år siden. Har han sovet i timen og ikke sat sig ind i sagen før han indgik forliget?
Fra første dag mødte projektet modstand bl.a. fra Roskilde kommune og fra DSB, der hellere ville have et myldretidsspor, men alligevel sagde ja af frygt for slet ikke at få noget. Kritikken mod projektet kom især frem under høringsfasen sidste efterår, men fem måneder er altså ikke tid nok til at Buksti kan komme til bunds i projektets plusser og minusser.
Planerne om et myldretidsspor mødte voldsom modstand hos vestegnens borgmestre og hos politikere, der er valgt i området (Buksti, Fogh, Lykketoft, Kålund m.fl.). Politikere, der ikke har noget imod at plastre Københavns vestegn til med endnu flere motorveje, men hyler som stukne grise ved udsigten til et ekstra spor, der kan medvirke til at reducere biltrafikken i området.
Det er bemærkelsesværdigt, så lidt der skal til for at få politikerne til at opgive et skinneprojekt. Inden for de senere år er det gået ud over de østjyske baneudretninger og København-Ringsted.
Til almindelig beroligelse lover trafikministeren at de 800 mio kr., der var afsat til S-tog til Roskilde vil gå til ’forbedringer af jernbanen i hovedstadsområdet’.
Det manglede bare andet, men vi skal næppe vente andet end ’kosmetiske forbedringer’ hverken for de 800 mio. og slet ikke for den milliard, som DSB har afleveret til statskassen. Det er ikke på den måde, at regeringens »tid til forandring«, skal forstås. VK’s afbalancerede trafikpolitik, handler - nu som før - om at hver gang tog og busser får en krone, så får vejene 5-6 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her