Læsetid: 3 min.

Tv-anmeldelse for hængerøve

Hvorfor tør Information ikke med respekt og nysgerrighed læse tv på tv’s egne præmisser?
Debat
8. maj 2002

Kultur
I sin tv-anmeldelse »Tv for drengerøve« (den 25. april) af Banjos Likørstue erklærer Katrine Marie Guldager sig enig med Tove Videbæks (Kr.F.) seneste ugers kritik af programmet. At Videbæk stirrer sig blind på programmets optagethed af livet under bæltestedet undrer mig ikke, men at KMG er en så umådelig dårlig læser, skuffer mig.
KMG anklager programmet for at være »en helt flad 1:1 gengivelse af de mere rå, pornoficerede sider af vores samfund«. Men Banjos Likørstue er det modsatte, nemlig en kritisk kommentar til det synspunkt, men uden de løftede pegefingre som KMG stritter med i sin tv-anmeldelse.
KMG undervurderer seerne, når hun rykker ud med sine bekymringer om, hvordan de unge indoptager pornoficeringen i Banjos Likørstue uden at forholde sig til programmets åbenlyse (selv)ironi. Programmets værter ved, hvad de er oppe imod, og præsenterer selvbevidst deres udsendelse som »programmet der står i ungdommens tegn«, inden de giver ordet videre til de usandsynlige platte og dumme ungdomsreportere Kenned og Kim Jakobsen. Kenned er inkarnationen af de voksnes værste forestillinger om en ungdomsreporter, der tænker med pikken, når han da tænker. Kim Jakobsen er en selvhøjtidelig handelshøjskolefyr, der med en DR-mikrofon i hånden lægger verden ned og ikke forstår, at han selv er til grin.

Mediesatire
At Banjos Likørstue skulle »være som snydt ud af næsen på TvDanmark«, som KMG skriver, er forkert. Hvorfor ser hun ikke mediesatiren (og parodien på tidens ungdomsfiksering) og forholder sig til den? Banjos Likørstue er ungdoms-tv, der tager de voksne (og anmeldere som Katrine Marie Guldager) på ordet, når de hovedrystende konstaterer, at ungdommen kun vil have noget med sex og andre platheder.
Hvad der gør programmet bedre end TvDanmark, er, at pornoen og plathederne ikke er ureflekterede; der er holdninger indbygget, hvis man gider se dem (bare ikke på den gammeldags belærende måde) – denne manøvre skal seeren dog selv lave, programmet lefler nemlig ikke for sine seere.
Det vil jeg kalde moderne tv til et moderne tv-publikum, som man er velkommen til at synes er plat, men holdningsløst er det i hvert fald ikke.

Uambitiøst niveau
Det er ikke første gang, at jeg læser tv-anmeldelser i Information og græmmes; dels over det uambitiøse niveau hos anmelderen, men især spørger jeg mig selv om, hvorfor Information overhovedet anmelder tv, når man ikke tager mediet alvorligt. Det er bare så ambitionsforladt at sætte en digter, godt nok en af de sejeste vi har, til at anmelde tv. Resultatet er forudsigeligt og kedeligt. Hvis jeg vil læse konservative holdninger til tv, så slår jeg op i historiebøgerne.
Jeg vil udfordres, jeg vil præsenteres for nye perspektiver, jeg vil vide mere. Ellers kan det være det samme. Når jeg læser anmeldelser af film, litteratur eller tv, vil jeg læse velskrevne anmeldelser af folk, der ved, hvad de snakker om, og som brænder for skidtet. Jeg vil have lidenskab
og argumenter, der slår benene væk under mig. Jeg forventer, at anmelderen i sit udgangspunkt har respekt og interesse for det medium, som der skrives om – om det er professionelt eller autodidakt, er jeg ligeglad med, bare han vil noget med det, han skriver.
Informations selvforståelse bygger på et ønske om at udfordre sine læsere med utraditionelle historier og anderledes vinkler på virkeligheden, hvor kvalitet og omhu er i højsædet. Hvorfor svigter I så på tv-området, hvor I for mig at se har sat jer ned i det reaktionære hjørne og ikke tør tage udfordringen op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her