Læsetid: 4 min.

Den etiske stat

I modstrid med forrige Frie Ord!
Debat
21. juni 2002

Frie ord
I FORRIGE Frie Ord blev Tine Aurvig Brøndums, Morten Bødskovs, Villy Dyhrs, Lars Olsens og Helle Thorning-Schmidts bog Forsvar for fællesskabet rost (om end med forbehold) for et befriende angreb fra lige præcis venstrefløjen på – Staten, som om den skulle være svaret på højrefløjens forgudelse af de ’frie’ markedskræfter og af fremmedkapitalens ledelse og fordeling af menneskers daglige arbejde. I dagens Frie Ord skal Thomas Højrups bog Dannelsens dialektik roses (om end med forbehold) for et befriende forsvar fra lige præcis den folkelige fløj for – Staten!
Det er en selvmodsigelse. Af samme art, som det er nødvendigt at returnere spørgsmålet: »Hvad kommer først, hønen eller ægget? med det klare svar: »Det gør de begge to!«, for sproget forstår nu engang en høne som et væsen, der kommer af et æg, og ægget som et væsen, der kommer af en høne. Logik, ikke blot for økologiske høns men sågar for moderne bur-høns.
Lige som kroppens forskellige organer forstås ud fra den samlede helhed, de funktionerer i, og kroppens samlede helhed forstås ud fra de forskellige organer, den består af.
Logik, ikke blot for mennesker men sågar for moderne it-mennesker, hvis de ellers kan opgive deres monologiske almagtsfantasteri om at finde de evige mekaniske årsagslove af naturvidenskabelig-økonomisk-social-psykologsk og etnologisk art med hvilke alt skulle kunne begribes, beregnes og beherskes og den grænseløse vækst i forbrug af naturen sikres.
Altså: der er forskel på den satans socialistisk-socialdemokratistiske stat, som fremelsker rettighedsegoismen og klientgør menneskene, så de ender som viljeløse ofre for det ’frie’ kapitalmarkeds aldrig opfyldte og aldrig mættede behov for akkumulation af magt og forbrug (»’Forbrugeren’ er en ’klient’, der er kommet til penge!«, som det træffende hedder i Forsvar for fællesskabet) – og så den etiske stat, som med Thomas Højrups ord netop forsvarer de folkelige fællesskaber fra at opløses i moderne, amerikansk inspireret og dikteret »antropologi, aktører, interesser og rettighedstænkning«, samt i en »atomistisk demokratisme – der sætter (kampen om) den individuelle vælger over alt andet – opløser de etiske staters organiserede folkestyre.«

Som dialogisk modsigelse af sidste fredags begejstring over angrebet på den satans stat, er Højrups forsvar for den etiske stat en nødvendig, tiltrængt og velgørende replik. Fra en etnolog (og siden dr.phil), som i 1983 blev verdensberømt i Danmark (og noget udenfor) med sin bog om Det glemte folk, som just fik stor udbredelse i de folkelige kredse og blandt NGO’ernes græsrødder, der er dødtrætte af finansministeriets budgetbisser og den hele statsmagts kloge-åger, der sætter det meget omtalte civilsamfunds berømmede livsverdener under systemverdens tyranniske administration. Undertitlen på Thomas Højrups nye bog lyder ikke for ingenting: »Etnologiske udfordringer til det glemte folk«, for den titel er meget underfundig og helt i overensstemmelse med hans elskede filosof G.W.F. Hegel’s forestillinger om »fornuftens list«.
Højrup er efter alt at dømme blevet træt af at blive taget til indtægt af al den – sikkert velmenende – tale om, at velfærdsstatens krise skulle kunne løses ved at erstatte velfærdsstaten med velfærdssamfundet! For hvad er »velfærdssamfundet« for noget? Ja. hvis det ikke bare er det skinbarlige udenomssnik og –snak og katten gør æg, er det i hvert fald en enhed, der som sådan må forlange at blive anerkendt som en selvstændig, selvbevist og betydende enhed af alle andre betydende magtenheder og til forskel fra dem.
Og det er just statens væsen: Staten udtrykker og forsvarer det folkelige fællesskabs fælles vilje, »dvs. de indre sammenhænge imellem dets særlige retsfællesskab, familieliv, kollektive vilje og organiserede livsformer – kort sagt dets sædelighed og suverænitetsarbejde.«

Hvad Thomas Højrup frygter, er det fra de anglo-amerikanske ø-riger i vest indtrængende atomistiske frihedsbegreb, der i det stille er en langt mere dybtgående opløsningsvæske end det EU, som mange folkelige fællesskaber – også på den danske venstrefløj – frygter. Opløsende den politisk ansvarlige borger til en klient, der har fået en stemmeseddel. Som derefter lægges i en urne!
En opløsning, som EU netop kunne blive det nødvendige middel imod. Hvis venstrefløjen da ikke fortsat foretrækker Danmark som lydstat under USA...

NU ADSKILLER denne uges bog sig ikke blot fra den forrige ved at forsvare (den etiske) stat, hvor den forrige angreb (den satans) stat. Dannelsens dialektik er på 741 tættrykte, store sider, Forsvar for fællesskabet er en langt mere overkommelig – men ikke mindre betydningsfuld – sag.
Men som forrige Frie Ord ikke var en anmeldelse men en personlig reaktion, et dette Frie Ord heller ikke en anmeldelse, som på nogen måde foregiver at yde de 741 sider blot mådelig retfærdighed. Det er kun et bestemt, men centralt, aspekt, som fremdrages her.
Højrup er selv nået frem til sine etnologiske udfordringer til det glemte folk og til bogen Det glemte folk i kraft af en særegen kombination af Aristoteles og Hegel, ved hjælp af den tyske humanist og krigsteoretiker Carl von Clausewitz.
Hvilket har sat ham i stand til at slå nogle fremragende slag for en sand udgave af økonomisk demokrati, lønmodtagerkapital under folkestyre, demokratisering af pensionskasserne, just den demokratisering/kooperativering/andelsorganisering, som også Forsvar for fællesskabet ønsker på dagsordenen nu. Det har for mig at se mere med en grundlæggende antropologisk dialog at gøre (hønen og ægget, organerne og kroppens helhed), end med den hegelske spekulative dialektik, som uvægerlig ender i en eller anden monologisk syntese.
Med dette forbehold synes jeg ellers at Dannelsens dialektik er – rigtig dannet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her