Privatsfære
Den 26. maj rejser Birk Keller i et læserbrev spørgsmålet om, hvor Det Etiske Råds reaktion var i anledning af sagen mellem socialminister Henriette Kjær, Vojens sociale forvaltning og professor i social ret, Kirsten Ketscher, om tvangskontrakter med familier, der ikke menes at kunne passe deres børn ordentligt på grund af f. eks. misbrug eller andre sociale forstyrrelser - Birk Keller anfører, »at rådet ikke plejer at undlade nogen lejlighed til at blande sig i vores privatsfære«.
I den anledning vil jeg blot oplyse, at Det Etiske Råd arbejder inden for det mandat, som er givet rådet i loven om Det Etiske Råd. Det fremgår af lovens § 4-9, at rådet skal rådgive Folketing og regering og skabe offentlig debat om etiske spørgsmål inden for sundhedsvæsenet særligt i forbindelse med de nye teknikker inden for biomedicin som kunstig befrugtning, fosterdiagnostik, genteknologi xenotransplantation osv. Rådet skal, som det står: »rådgive sundhedsvæsenets myndigheder i bedømmelsen af almene etiske spørgsmål af væsentlig betydning for sundhedsvæsenet ved anvendelse af nye behandlingsmetoder, ny diagnostik teknik og ny medicinsk teknologi samt på eget initiativ tage opgaver op, der ligger inden for rådets arbejdsområde; rådgive offentlige myndigheder i den etiske bedømmelse af spørgsmål om registrering, videregivelse og anvendelse af oplysninger om arvelige sygdomme eller egenskaber hos enkeltpersoner eller grupper af personer«.
Det Etiske Råd har ikke i sit mandat mulighed for at udtale sig om spørgsmål, der udelukkende falder inden for det sociale eller familiemæssige område.
Læsetid: 1 min.
Vi følger mandatet
Det Etiske Råd har ikke mulighed for at udtale sig om spørgsmål, der blot falder inden for det sociale eller familiemæssige område
Debat
1. juni 2002
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »