Læsetid: 2 min.

Det fri bibliotek truet

Brugerbetaling af offentlige ydelser er ikke en naturlig udvikling
Debat
20. juni 2002

Påtale - Kultur
Danmark har en lang tradition for gratis biblioteker. Formanden for Kommunernes Landsforening, Ejgil W. Rasmussen (V), har luftet tanker om at indføre brugerbetaling på bibliotekerne. Er det nu en god ide?
Da Ejgil W. Rasmussen lancerede idéen om brugerbetaling på biblioteket, sammenlignede han udlånet med videoudlejning i den lokale videoforretning. Den sammenligning siger vist mest om hans syn på det offentlige.
Det skal drives som en forretning og det offentlige har ikke særlige forpligtigelser over for demokratiet eller ’folkeoplysningen’.
Ideen er ikke ny. I 1974 foreslog den daværende finansminister Anders Andersen en afgift på én krone pr. lånte bog. På grund af protester blev ideen dog hurtigt fejet af bordet med en slutbemærkning om at ideen ville blive taget op igen.
, men et bevidst politisk valg.
Ønsket om en minimalstat er drivkraften i en nedbrydning af velfærdsstaten. På trods af en god økonomi har politikerne i de senere år valgt en asocial fordelingspolitik.
I et brugerbetalingsbaseret samfund ville en lavindkomstfamilie skulle foretage yderligere prioriteringer. Når husleje, mad og børneinstitutioner er betalt, er der ikke meget tilbage til mere brugerbetaling. En eventuel biblioteksafgift ville hurtigt vælges fra og en af vores demokratis grundsten smuldre.

Uddyber skel
Brugerbetaling på bibliotekerne, kan kun være med til at uddybe de eksisterende økonomiske skel. Det passer godt sammen med regeringens politik, som i store træk går ud på, at de, der har skal have mere på bekostning af dem, der ikke har. For de højtlønnede og de ressourcestærke (og deres børn) er brugerbetaling ikke noget problem. Men for lavtlønnede og for it-samfundets b-hold er brugerbetaling på bibliotekerne et slag i ansigtet.
I stedet for at spare på bibliotekerne og begrænse brugernes adgang til information burde biblioteksvæsenet tilføres yderligere midler. Der blev i biblioteksloven afsat 110 millioner kr. til de nye medier i perioden 2000-2002. Kun 27,5 millioner nåede rent faktisk bibliotekerne.
Bibliotekerne må sikre, at alle har adgang til de væsentligste videnskilder i samfundet – det være sig både trykte og elektroniske. Det betyder, at det, der er brug for, er flere penge til materialeindkøb og flere penge til computere og internetadgang for brugerne.
Alt andet er udemokratisk og asocialt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her