Læsetid: 3 min.

Information har et problem

Avisens prioriteringer og fravalg kritiseres i stigende grad af læsere, der anholder avisens arrogance over for vælgerstrømninger, den såkaldte højrepopulisme
Debat
11. juni 2002

Medier
Information ter sig i ledere, analyser og reportager mere og mere skingert og skråsikkert på en række felter.
Når det gælder behandlingen af problemkredse i forbindelse med det udlændingepolitik, integrationsspørgsmål, minoriteter, højrepopulistiske strømninger og partier, national identitet, nationalisme, nationalstat, Danmark-EU m.m. kniber det med alsidigheden. Her er automatpiloten ofte slået til, og det skorter på evne & vilje til at nuancere og se sagerne fra andre vinkler og perspektiver.
I stedet får vi den ugentlige kollektive spanking af Georg Metz, den personificerede højrøvethed, som på afstand i sit lukkede eksklusive miljø nedladende og gysende betragter opinionsudviklingen i folkehavet.
Metz vedligeholder flittigt sine fjendebilleder (EU-modstandere f.eks.) og slår rethaverisk ned på ethvert udsagn og enhver bog, der problematiserer de politisk korrekte holdninger og tillader sig at pege på gråzoner og problemer eller ventilere alternative standpunkter. Men ensidigheden og den programmatiske tendens får også afløb i andre journalistiske medarbejderes referater, reportager og analyser. Eksempelvis kan den konsekvent positive linie i forhold til nydanskertematikken og islam kan undertiden være et problem.

Partiskhed
Informations tilgangsvinkler til og partiskhed når det gælder reaktionerne på globalisering, integrationsproblematik, kursen mod det multikulturelle samfund, tribaliseringstendenser etc. bevirker, at bladet kommer til at fremstå som en art Neues Deutschland, hvor skånsomme omtaler og bevidst positive stofbehandlinger dominerer tillige med nedtonet omtale af komplekse eller modsigelsesfyldte udviklingstræk. Det er imponerende at iagttage, hvordan en historie eller et tema kan skævvrides, så det på næsten Orwellsk manér konsekvent kommer til at fremstå som en kritik af ’leverpostejsdanskerne’, dansk kultur og danske traditioner.
Typisk er det, at man lader modspillet og korrektiverne komme fra læserne, dvs. på debatsiderne og i de faglige rum. Det er ikke Information selv, der leverer dækningen fra divergerende positioner på de nævnte områder.
Specielt problematisk er Informations holdninger til den komplekse EU-problematik.
Man kan vel – selv om man har et EU-kritisk ståsted – leve med, at Information er blevet 100 procent EU-positiv, hvilket hyppigt afspejles på lederplads.
Intentionen kan aldrig være at få et menighedsblad. Som læser ønsker man naturligvis ikke at blive talt efter munden. Men problemet opstår, når den EU-positive holdning kammer over og i kommentarer af medarbejderne udarter til generaliserende karakteristikker af EU-modstandere.

For pauver EU-dækning
Når man får skudt holdninger i skoene, som der slet ikke er dækning for. Eksempelvis de trivielle beskyldninger vedrørende globaliseringsangst, nationalisme, provinsialisme, lukkethed, selvcentrering, ønsker om opretholdelsen af et nationalt friluftsmuseum osv. osv. Det er simpelt hen for pauver en omgang med EU-stoffet, man derved leverer fra Informations side.
Det synes næsten ikke muligt at få nogle medarbejdere – og specielt Metz – til at forstå, at der faktisk kan være ganske legitime og seriøse grunde til at forholde til skeptisk eller kritisk til EU eller ligefrem være modstander af foretagendet.

Brug for læseroprør
Informations nordendækning er elendig. Vi får således stort set intet at vide om samfunds- og kulturdebat i de andre nordiske lande.
Island har for nylig debatteret landets forhold til EU og indmeldelsesperspektiverne, men det har ikke givet anledning til omtale eller analyser i Information.
Vi skal helt tilbage til 30. april for at finde lidt Islandsstof, der rækker ud over døgnets nyheder og telegrammer fra Ritzau og lignende. Og hvad er det så man serverer her?
Jo, en tynd sag af Oliver Stilling, miljøreportage, som det vist hedder, som drengerøvsagtigt skildrer, hvordan østlige pressefolk gik til vaflerne under besøg på Keflavik-basen. Ikke noget med at skrive hjem om, hvad der sker oppe på Island, altså uden for journalistmiljøet.
Altså, det er fint, at Information engagerer sig i udvalgte emner og kører mærkesager og dagsordener, og at man prøver at danne modspil til andre avisers historier og prioriteringer.
ATTAC-initiativet i vinteren 2001 var således en fremragende satsning. Men man skal passe på med at overbetone dækningen inden for visse modeemner, således at andre stofområder forsømmes.
Man bli’r iblandt ’trat’ af Trads og konsorter. Måske var der brug for et læser-
oprør...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her